Bedre indeklima med lavere energiforbrug

Med kvalitetsprodukter kan man skære ti procent af energiforbruget og samtidig sikre et bedre indeklima, men de mange billige løsninger på markedet frister flere kunder.

”Det er nødvendigt med styring, så ventilationen tilpasses antallet af personer i en bygning,” siger Dan Stjernegaard, Lindbabs direktør. Foto: Lindab.

”Selvfølgelig ligger der et dilemma i, at vi skal have mere og bedre ventilation samtidig med, at energiforbruget skal ned, men det mener vi godt, at vi kan leve op til,” siger Lindabs adm. Direktør, Dan Stjernegaard, som også er formand for brancheforeningen Dansk Ventilation. Her udtaler han sig dog primært som Lindab-direktør.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at de anlæg og komponenter, vi producerer og sælger, har den højst mulige kvalitet,” siger han og tilføjer, at det er selvfølgelig ikke er markedets billigste.

Og her rammer man ofte ind i endnu et velkendt dilemma. Slutkunderne vil selvfølgelig gerne have en god ventilation og dermed et godt indeklima, men problemet er, at de ikke altid er villige til at ofre det, det koster.

”Vi kan sagtens levere anlæg af en kvalitet, som sikrer et godt indeklima, men i mange tilfælde vælger kunderne de billigere og dårligere komponenter, og resultatet bliver selvfølgelig derefter,” siger Dan Stjernegaard.

Stiller krav til teknik og adfærd
Med moderne kvalitetsanlæg kan branchen ifølge Dan Stjernegaard nemt levere et bedre indeklima og samtidig nedbringe energiforbruget med ti procent, men det stiller en række krav til både komponenter, installatører og brugere.

”Selvfølgelig skal alle produkter og løsninger overholde de gældende normer og regler, for eksempel DS447, og produkter, der er certificeret efter for eksempel Eurovent, bør og skal vælges,” siger Dan Stjernegaard.

Og så er det afgørende med et kanaltæt system, så luften ikke siver ud i for eksempel skunken. Anlægget skal også være rigtigt dimensioneret, hvis man skal undgå tryk- og varmetab.

”Der skal hverken ventileres for meget eller for lidt, så det er nødvendigt med styring, så ventilationen tilpasses antallet af personer,” siger Dan Stjernegaard og tilføjer, at ventilationsanlæg skal vedligeholdes, hvis energiforbruget skal holdes nede.

Til forsvar for indeklimaet
Han understreger, at energibesparelser ikke må føre til, at vi går på kompromis med indeklimaet. Gør vi det, bliver bygningerne fugtige, og mennesker befinder sig dårligt i dem.

”Selvfølgelig kan man lukke vinduerne op, men i for eksempel et klasseværelse skal det gøres otte gange om dagen, og det betyder et stort varmetab,” siger han og peger på, at et moderne ventilationsanlæg genvinder 85 procent af varmen. "Ventilation koster altså lidt på elregningen, men det sparer til gengæld på varmen,” tilføjer han.

Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

24.10.2025Genvex

Sponseret

Du kan reducere radon med et ventilationsanlæg

15.10.2025Genvex

Sponseret

Casper fik perfekt indeklima i renoveret hus

14.10.2025Geovent

Sponseret

Et bredt udvalg af udsugningsarme til ethvert behov

08.10.2025Genvex

Sponseret

Sådan forebygger du skimmelsvamp i din bolig

07.10.2025Geovent

Sponseret

En kombineret løsning til olietåge, silbestøv og svejserøg

24.09.2025Genvex

Sponseret

Få ventilation, varme og køling i én og samme løsning

08.09.2025Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Danmarks Nationalbank får ventilation i topklasse

21.08.2025Geovent

Sponseret

Højtemperaturslanger når der stilles høje krav – op til 1100°

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle