Billig varme fra undergrunden

Vestsjællands Almene Boligselskab (VAB), som har administrationsbygning i Jyderup, dækker geografisk set et meget stort område på Sjælland med blandt andet 3.500 egne boliger fordelt på cirka 175 afdelinger og administration af 500 andre boliger.

VAB har netop gennemført et stort energirenoveringsprojekt, som omfatter lodrette boringer til jordvarme. Derfor er turen gået hertil, hvor teknisk direktør Claus Moesgaard, VAB, energirådgiver Kjeld Dahl, Energigruppen, og ingeniør Carsten Cederqvist, Max Weishaupt A/S fortæller om projektet.

Claus Moesgaard lægger ud med at fortælle om baggrunden for projektet.

”I VAB har vi mange elopvarmede huse. Det har både vi som administration og beboerne en holdning til. I administrationen vil vi gerne understøtte samfundets generelle udvikling i retning af mere og mere fokus på energibesparelser, og energirenoveringsprojekter kan være vores bidrag til at reducere energiforbruget og nedbringe CO2-udledningen. Vi har derfor iværksat knap en snes energirenoveringsprojekter de seneste år og vil i fremtiden arbejde på at få flere afdelinger med på den idé, der jo også påvirker beboernes økonomi. Og det er netop beboernes holdning, at elopvarmning er alt for dyrt, og derfor ønsker de at konvertere til en billigere opvarmningsform,” siger Claus Moesgaard.

Beboerne valgte energikilde
Han fortæller, at administrationen i det konkrete tilfælde på Triersvej i Svinninge holdt flere møder med afdelingsbestyrelsen - med afdelingsformand Käte Hansen i spidsen. Dernæst kom turen til beboermøder, hvor tankerne om energirenovering i afdelingen blev præsenteret, og beslutningen om at konvertere fra elopvarmning til en alternativ energikilde blev taget efter afstemning. Kjeld Dahl fra Energigruppen blev bedt om at komme med et løsningsforslag til energirenovering på det konkrete sted.

Med det oplæg i hånden gik Kjeld Dahl i gang med at opstille tre forskellige løsningsmodeller; en med jordvarme, en med naturgas og en med luft/vand-varmepumper.

”Ved bebyggelsen på Triersvej er der et stort grønt friareal, som kunne bruges til at foretage energiboringer samt placere en varmecentral. Arealet er dog langt fra stort nok til at huse de fire kilometer jordslange, der skulle være plads til med et almindeligt jordvarmeanlæg, og da de to alternative muligheder hurtigt blev skrottet, tog jeg fat i blandt andre Max Weishaupt A/S, der har ekspertise i forhold til at foretage energiboringer, som vi i forvejen har gode erfaringer med som en effektiv vedvarende energikilde,” siger Kjeld Dahl og tilføjer, at Max Weishaupt A/S fik opgaven, da de både var billigst på borearbejdet og kom med et tilbud på ti års totalgaranti på energiudvindingsevnen. Dertil skal nævnes, at det er en stor international koncern med eget borefirma, BauGrund Süd. Dermed mente vi ikke, at vi kunne gardere os meget bedre i forhold til at sikre den nødvendige leverance og service. For omvendt var det afgørende, at de ti planlagte energiboringer alle skulle virke optimalt for at sikre nok varme til samtlige beboere i afdelingen.”

Installatørens arbejde
Men én ting er at få trukket energien/varmen ud af jorden og få den transformeret om  til varme til rækkehusene, noget andet er at få den videredistribueret fra varmecentralen. ”Den del af projektet har Halsnæs Smeden A/S stået for,” oplyser Kjeld Dahl.

Vi har talt med direktøren for Halsnæs Smeden A/S, Lars Frederiksen, som fortæller, at hans firma har installeret et ganske almindeligt varmeanlæg eller distributionsanlæg fra varmecentralen og ud til rækkehusene, det vil sige 500 meter fjernvarmerør samt montering af nye store radiatorer og en energimåler i hvert hus.

”Det giver rigtig god mening at installere jordvarmeanlæg. Det er efter min vurdering den billigste energiform, vi har. Omvendt kræver det naturligvis plads, hvis man skal lægge 200-300 meter slange ned til et nyt parcelhus og 400 meter til et ældre parcelhus. Vi har i øvrigt de seneste fem-seks år beskæftiget os en del med jordvarmeanlæg. Alene i år har vi etableret tre anlæg, hvor vi har boret ”snegle” ned i seks meters dybde. Hver snegl svarer til 40 meter slange, hvilket naturligvis gør det noget nemmere at finde plads til varmeudvindingen,” siger Lars Frederiksen.

Dispensation til energiboringer
Før VAB kunne igangsætte boringerne, skulle Holbæk Kommune tage stilling til ansøgningen om at få lov til at foretage de ti energiboringer. Læs også historien ’I dybden med energiboringer’.

”Vi ønskede at foretage ti boringer ned i 180 meters dybde. Det betyder, at man naturligvis i boreprocessen passerer forskellige lag i undergrunden, heriblandt vandreservoirer af forskellig slags. I ansøgningen har vi naturligvis beskrevet, hvordan borefirmaet ville håndtere disse udfordringer,” fortæller Claus Moesgaard og tilføjer: ”Vi har meget glædeligt mødt stor forståelse hos Holbæk Kommune til dette energirenoveringsprojekt og fik tilladelse til boringerne. Men ikke nok med det, vi har også fået dispensation i forbindelse med placeringen af de ti boringer.”

Ifølge bekendtgørelsen på området skal der være minimum 20 meter mellem boringerne. Af bekendtgørelsen fremgår det også, at man ikke må bore nærmere end fem meter fra boliger og ikke nærmere end 300 meter fra en kommunal vandboring. VAB har fået dispensation fra begge krav.

Varme i dybet
Når man ønskede at bore 180 meter ned i undergrunden, skyldes det, at man når ned i et lag, hvor temperaturen er 15-16 grader.

”Ti meter nede i jorden er temperaturen konstant otte-ti grader, og den stiger med tre grader per 100 meter. Ifølge vores energiberegninger skulle det være nok med ti boringer,” forklarer Carsten Cederqvist og fortæller, at energiboringer er omkostningstunge, dels fordi der skal bruges specialudstyr og dels fordi det er tidskrævende. I den aktuelle sag tog det cirka to måneder.”

Den megen regn sidste sommer gjorde borearbejdet vanskeligt ikke mindst i forhold til det sædvanligvis grønne areal, der blev omdannet til en mudderpøl.

”Jeg må sige, at beboerne tog både borestøjen over to måneder og mudderet ganske pænt. Men det er primært Käte Hansens fortjeneste. Hun har hele tiden været meget positiv over for projektet og har derfor meget effektivt haft en god indflydelse på beboerne i hele forløbet,” understreger Claus Moesgaard.

Med til boreentreprisen hørte opførelsen af en varmecentral med to væske/vand-varmepumper, hvorfra Halsnæs Smeden A/S distribuerer det varme vand til beboernes varmtvandsbeholder, hvorpå der er monteret en lille elvandvarmer, der skal sikre, at vandtemperaturen stiger fra 40-45 grader og op på minimum 60 grader. Ifølge Kjeld Dahl medfører dette et meget beskedens ekstra energiforbrug.

Erfaringer og nøgletal
Anlægget er dimensioneret til at fungere ved en lav fremløbstemperatur, hvilket har nødvendiggjort større radiatorflader end de eksisterende.

”I modsætning til ved for eksempel fjernvarme kan man ikke forvente, at radiatoren reagerer omgående, hvis man skruer på termostaten. Typisk vil beboeren opleve, at radiatoren er lunken, og det vil tage lang tid, før den bliver varm. Vi har derfor holdt møder med beboerne om deres adfærd i forhold til radiatorerne og blandt andet forklaret, at man som hovedregel ikke skal stille på radiatorerne, da de yder den forventede varme, der i øvrigt er en behagelig komfortvarme,” siger Claus Moesgaard og peger på en positiv episode:

”En af beboerne protesterede meget mod at få håndværkere i huset på grund af en sjælden allergisygdom, der udløses af støv, men ville i øvrigt gerne konvertere til en anden energikilde. Käte Hansen (igen) sørgede for, at problemet blev afhjulpet, og da vi en dag var i området, kom beboeren ud og skamroste anlægget, idet hendes allergiproblem var blevet meget mindre på grund af det forbedrede indeklima, som det nye anlæg havde medført. Flere er meget glædeligt kommet med lignende kommentarer til den nye komfortvarme.”

Det, der jo i den sidste ende afgør, om man vælger den ene eller anden energirenoveringsløsning, er naturligvis tilgængelighed og pris.

”I dette projekt har den samlede bruttoinvestering været 3.300.000 kr. Denne pris skal holdes op imod en årlig besparelse på 150.000 kWh til en aktuel pris på cirka to kr., der kun må forventes at stige i de kommende år. Energibesparelsen svarer til, at det samlede energiforbrug på Triersvej på årsbasis er blevet reduceret med 70 procent (!), samtidig med at vi har beregnet CO2-besparelsen til 70 tons om året. Tilbagebetalingstiden, der jo er en meget interessant faktor i denne sammenhæng har vi beregnet til 12-14 år,” siger Claus Moesgaard og tilføjer: ”Det er meget tilfredsstillende resultater at kunne præsentere i forbindelse med et energirenoveringsprojekt, og vi håber at iværksætte endnu flere i de kommende år.”

Læs også artiklen ’I dybden med energiboringer’