Brancheprofilen: Mange muligheder i el-branchen

Arbejdsgivernes nye virksomhedskonsulent Jan Hvidholm kan godt lide el-branchens mange muligheder, der sikrer en spændende og kompleks hverdag.

Jan Hvidholm, virksomhedskonsulent for el-området hos Arbejdsgiverne..

Hvad kommer dit nye job til at bestå i?
Jeg skal ud og have dialog med el-virksomhederne i forhold til deres daglige udfordringer. Det gælder både drift og bundlinje, og f.eks. hvad den nye el-sikkerhedslov kommer til at betyde for deres daglige drift. Og så er det både dialog og sparring i forhold til, hvordan branchen løser sine problemer, og hvordan vi hos Arbejdsgiverne ser fremtiden og udviklingen inden for el-området. Jeg kan godt lide at have dialog med el-virksomhederne omkring bedre bundlinje, så man ikke laver blind konkurrence. Man skal ikke kaste sig over alle mulige forskellige opgaver. I stedet skal man have mere fokus på det, man er god til.

Læs også: Brancheprofilen: Vi skal hele tiden være relevante

Hvad står øverst på din dagsorden?
Vi fik en overenskomst med Dansk El-Forbund 1. februar. Så jeg skal fortælle el-installatørerne, at man ikke længere kun kan være en del af Tekniq, men at man også kan vælge Arbejdsgiverne, da vi nu tilbyder overenskomst med Dansk El-Forbund.

Jan Hvidholm

Tidligere stillinger:

Direktør hos el-firmaet Alfred Jensen & Søn A/S

Belysningskonsulent hos Luminex

Uddannelse:

Uddannet el-installatør

Hvad bliver din største udfordring?
Det bliver at videreformidle el-virksomhedernes problematikker til politikerne og være med til at fremme deres synspunkter og problemstillinger. Det kan f.eks. være i forhold til håndværkerfradraget eller solcelletilskuddene for at sikre gode rammevilkår for el-virksomhederne.

Læs også: Brancheprofilen: Vi skal positionere os som de originale

Hvorfor er det spændende at arbejde inden for el-området?
El-området er utrolig bredt. Det er alt lige fra lys til automation og udvikling af belysningsarmaturer. Det er et spændende område i udvikling, og det er kun 24 procent af de udlærte elektrikere, der bliver i faget i dag. Resten kommer ud og arbejder som eksempelvis sælger, ingeniør eller som el-installatør. Jeg kan godt lide de muligheder, der er inden for branchen, hvor man kan have en meget kompleks hverdag med alt lige fra fejlfinding til opbygning af robotter i et automationsanlæg.

KUDSK Service

Sponseret

Kudsk Service sikrer drift under renovering på hotel og konferencecenter

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

27.02.2026Installator.dk

TEKNIQ: Styrkelse af rammevilkår skal i fokus i valgkampen

27.02.2026BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

ALMEMO® MA104 – seneste generation datalogger fra Ahlborn

26.02.2026Avidenz A/S

Sponseret

Hurtigere overblik over virksomhedens tekniske udstyr med ny app

26.02.2026Installator.dk

AO leverer stærkt regnskab og forventer yderligere vækst

26.02.2026LAGUR A/S

Sponseret

LAGUR A/S får ny ejerkreds

26.02.2026Installator.dk

Statsministeren har udskrevet folketingsvalg

26.02.2026Installator.dk

Dansk lysvirksomhed investerer i egen fabrik i Kina

26.02.2026Installator.dk

Light + Building samler 2.000 udstillere i Frankfurt

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle