Dansk revolution i fejlfin-ding på solcelleanlæg

En streng på solcelleanlægget producerer for lidt eller slet ikke. Er drømmescenariet for dig at bruge 5 minutter og få et resultat der konkluderer ”Åben forbindelse mellem panel 14 og 15”? Dét er muligt nu! Det danske firma Emazys revolutionerer sammen med Elma Instruments hvordan der fejlsøges på solcelleanlæg.

Elma Instruments indgår samarbejde med Emazys om patenteret og unik teknologi til nøjagtig lokalisering af fejl på solcellestrenge.

Fejlfinding på DC kredsen af solcelleanlæg har hidtil været ”godt gammeldags fejlfindingsarbejde”: Konstatér fejlen med f.eks. en I-V kurvetester, eller blot ved en fejlmelding fra inverteren og begynd klassisk elektrisk fejlsøgning. Dét kan være adskillelse på midten af kredsen, for at konstatere i hvad retning fejlen nu ligger- gentag indtil det defekte panel, kabel eller stik lokaliseres til sidst. Det tager tid og kan være ganske besværligt, risikofyldt og omkostningsfyldt f.eks. på tagbaserede anlæg.

Langsommelig fejlfinding ved adskillelse af anlæg er slut nu. Firmaet Emazys, som har til huse i Green Tech Center i Vejle, har med støtte fra bl.a. Energistyrelsen udviklet Z100, som ved hjælp af bl.a. impedansanalyse, ikke blot konstaterer en fejl, men også lokaliserer hvor i anlægget den befinder sig. Det kan vende timer eller dages fejlfinding til minutter. Åbne eller kortsluttede bypass dioder, isolationsfejl, brud, dårlige forbindelse og korrosion, Z100 finder det hele. Instrumentet har flere andre funktioner som f.eks. trådsøger for hurtig lokalisering af korrekt streng samt overvågning som kan spare meget spildtid ved periodiske fejl.

Instrumentet er indbygget i en robust Peli 1400 kuffert og har indbygget 10Ah Lithium batteri for mange timers drift. Desuden har instrumentet WiFi og meget brugervenligt web interface og kan dermed betjenes i lukket tilstand fra mobil, tablet eller PC uafhængigt af fabrikat. Ganske simpelt logges der ind på instrumentet via web browseren på den valgte enhed.

På trods af de avancerede funktioner og analyser som Z100 tilbyder har der i udviklingen været meget fokus på brugervenlighed. Instrumentet har været gennem hænderne på mange brugere i udviklingsfasen hvilket er resulteret i en let tilgængelig brugerflade. Tilslut, tryk start og bliv præsenteret for let forståelig diagnose uden tonsvis af indstillinger. Generer PDF rapport direkte efter endt måling og du er hurtigt videre. I tilgift har den omfattende field test betydet at instrumentet er blevet testet og optimeret på hundredvis af anlæg med forskellige effekter og karakteristikker i forskellige klimaer og miljøer, så sikre og præcise resultater er garanteret på ethvert anlæg.

Instrumentet er nu lanceret i sin endelige form og har fået en meget positiv modtagelse på markeder verden over, hvor det allerede nu har hjulpet med hurtig og præcis fejlfinding fra få kW husstands anlæg til MW klassen.

Emazys har valgt at indgå samarbejde med Elma Instruments om forhandling, markedsføring og support af deres instrumenter i Skandinavien. Emazys fokuserer dermed kræfterne på videreudvikling og forskning mens Elma Instruments arbejder på at udbrede kendskabet til den nye generation af solcellemåling gennem deres netværk af forhandlere og brede kundeportefølje.

Aktuelt eksempel husstandsanlæg ?6kWp installeret effekt: En installatør har installeret et 2 strenget husstandsanlæg på et tag med 45 graders hældning. Taget er et tyndt ståltag som ikke er trædefast og panelerne ligger helt ud til gavlene. Da anlægget bliver opsat i forbindelse med udskiftning af tag, er stillads og trædeplader fjernet ved tilslutning til inverter, hvor det konstateres at den ene streng ikke producerer. Installatøren står nu overfor at opbygge stillads, adskille 3 rækker á 6 paneler og fejlsøge trin for trin. Alt i alt et operation der fuldstændig vil ødelægge dækningen på hans sag. I stedet anvendes Emazys Z100, strengen tilkobles og instrumentet konstaterer øjeblikkeligt en åben forbindelse mellem panel 6 og 7. En fejlsøgning der har taget ca. 10 minutter efter ankomst. I dette tilfælde kan de berørte paneler tilgås fra et par stiger ved gavlen, hvor 2 montører kan løsne og løfte panelet og hurtigt konstaterer at et MC4 stik ikke er presset ordentligt på forbindelsesledningen.

Aktuelt eksempel markanlæg ?500kWp installeret effekt: Da der var konstateret lavere produktion end forventet efter et halvt års drift, konstateres ved termografering varme området på ca. en tredjedel af panelerne og kortsluttede bypass dioder blev straks mistænkt som synderen. Samleboksene til bypass dioderne var forseglede og kunne ikke åbnes uden beskadigelse, hvilket gjorde inspektion svær. Ydermere krævede fejlfinding ved termografering høj indstråling og det skulle vise sig at der også var en del åbne bypass dioder, som ikke stod frem ved termografering. I stedet anvendtes Z100, som hurtigt udpegede de defekte bypass dioder, både kortsluttede og åbne. Z100 fungerer desuden allerede fra 100W/m2 indstrålet effekt, hvorved man undgik mange timers fejlfinding og tabt produktion.

Se mere på www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00. 

Mere fra...

17.01.2024Elma Instruments A/S

Sponseret

Sikkerhedstest på elektriske køretøjer

09.01.2024Elma Instruments A/S

Sponseret

Sikkerhedstest på elektriske køretøjer

26.09.2023Elma Instruments A/S

Sponseret

HI messe 2023 - Akustisk kamera til visualisering og måling af hørbar støj

22.09.2023Elma Instruments A/S

Sponseret

HI messe 2023 - Elspec PureBB elkvalitetsanalysator

20.09.2023Elma Instruments A/S

Sponseret

HI messe 2023 - Comemso Mini Charger Tester - Hurtigtest af hurtigladere

24.08.2023Elma Instruments A/S

Sponseret

Elma Instruments lancerer den ultimative måleudstyrspartner