Annonce

Opret nyhed

Få alarm på mobilen ved oversvømmelse

DANBIT A/S har udviklet ALARM-AQUA, der overvåger vandstanden i kældre, serverrum og andre steder, hvor vandet kan løbe ind og ødelægge indbo eller elektronisk udstyr.

VVS

ALARM–AQUA er et nyt produkt fra DANBIT A/S, der giver besked, når sensoren på enheden står i vand. Hurtig vished om vand i kælderen eller andre steder kan redde mangt et dokument fra at blive vådt, ødelagt og ulæseligt. Beskeden når ud via en alarm som opkald til mobil og efterfølgende en sms-besked.

Har man flere steder, hvor man gerne vil have besked ved oversvømmelse, kan sms-alarm-teksterne redigeres sådan, at den fortæller helt præcist, hvor der er vand. Når man får besked hurtigt og ved, hvor vandet strømmer ind, er chancen for at redde inventar fra at lide druknedøden større.

ALARM-AQUA, kan derudover indstilles til at kontakte en gruppe af telefonnumre. På den måde kan flere personer alarmeres samtidigt.

Sms-styring af vandet
ALARM-AQUA er udstyret med to kraftige relæer, der enten kan aktiveres automatisk eller ved at sende en sms-tekst. Derved har brugeren mulighed for f.eks. at slukke eller tænde for en tilsluttet pumpe eller lignende udstyr.

ALARM-AQUA-enhederne kræver kun et almindeligt GSM-abonnement eller taletidskort. Der medfølger GSM-antenne, sensorkabel og brugermanual. Driftspænding er 230 VAC og enheden har batteribackup, sådan at alarmen også lyder, hvis strømmen ryger.

ALARM-AQUA er enkel at installere og programmeres med sms-beskeder. Den koster 2.064 kroner eksklusiv moms.

-KH

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce