Forstøvet vand kan spare millioner

Svendborg Tryk undgik at fordoble ventilationsanlæggets størrelse ved at integrere højtryksluftbefugtning, også kaldet adiabatisk køling.

Energirådgiver René Agerholm, EnergiMidt.

Der er millioner af kroner at spare i en række danske virksomheder, hvis de kombinerer deres ventilationsanlæg med køling gennem forstøvet vand fra højtryksbefugtning. Det mener energiingeniør René Agerholm, der er ansat som energirådgiver ved EnergiMidt i Silkeborg.

”Alt for mange virksomheder tænker traditionelt, når de har behov for at fjerne overskudsvarme fra produktionen – enten ved at fjerne al overskudsvarmen med et energikrævende ventilationsanlæg, eller ved at kombinere ventilationen med et traditionelt køleanlæg. I mange tilfælde kan problemet løses langt billigere og langt mere energiøkonomisk ved at kombinere behovsstyret ventilation med højtryksbefugtning, hvor overskudsvarmen anvendes til at fordampe det forstøvede vand,” siger Réne Agerholm.

Metoden kaldes adiabatisk køling og kan reducere energiforbruget til ventilation ganske betydeligt.

René Agerholm har for nylig gennemgået en sag på Svendborg Tryk, hvor virksomheden har store problemer med indeklimaet, fordi ventilationsanlægget viste sig at være underdimensioneret efter opstilling af nye trykkerimaskiner.

”I vores godt 1000 kvm. store produktionshal har temperaturen i nogle tilfælde svinget fra 20 grader i den ene ende til grader i den anden, og det har vi selvfølgelig skullet finde en løsning på,” fortæller Jesper Thomsen, teknisk chef på Fynske Medier, der ejer Svendborg Tryk. Firmaet beskæftiger 12 tekniske medarbejdere i trykkeriet samt seks grafiske medarbejdere.

Trykkeriet har i forvejen installeret højtryksbefugtning fra firmaet ML System i Ry, som Jesper Thomsen derfor kontaktede for at få dette anlæg udbygget.
Men ML Systems salgschef Ib Kjærside mente, at den foreslåede ventilationsløsning ville medføre et unødvendigt stort energiforbrug, og foreslog derfor at koble en energikonsulent på for at vurdere det som en helhedsløsning.

Sparer 300.000 på elforbrug
Så i stedet for at fordoble kapaciteten på ventilationsanlægget og luftbefugtningen, som leverandøren af trykkerimaskinerne havde foreslået, er løsningen nu blevet et nyt behovsstyret ventilationsanlæg, der integreres med det højtryksluftbefugtningsanlæg, som allerede er installeret. Det giver tilmed en klækkelig energibesparelse.

Ifølge René Agerholms beregninger vil Svendborg Tryk med den nye løsning spare mindst 300.000 kr. i årligt energiforbrug. I forhold til en udbygning af det eksisterende ventilationsanlæg kræver det ifølge Jesper Thomsen en merinvestering på ca. 300.000 kr. Men dette beløb vil altså være tjent hjem på bare et år.

”Det kan undre mig, at ikke mange flere bruger denne mulighed – ikke mindst med de markante stigninger, vi oplever i både elpriser og afgifter,” siger Jesper Thomsen.

På baggrund af erfaringerne fra Svendborg Tryk, vil han nu undersøge mulighederne for at gennemføre en tilsvarende løsning på Fynske Mediers avistrykkeri i Odense.

75% mindre energi
Hos ML Systems har salgschef Ib Kjærside efterhånden oplevet mange eksempler på, at firmaet har skullet rette op på fejl, der skyldes, at behovet for køling, ventilation og befugtning ikke er tænkt ind i en sammenhæng.

”Traditionelt har mange virksomheder valgt at løse behovet for befugtning med et dampanlæg, der er billigere i anskaffelse. Men dels kræver denne metode meget mere energi, og dels kan det ikke bruges til at sænke temperaturen. Ofte er der faktisk ingen grund til at ventilere for at fjerne varme. Ved at bruge højtryksbefugtning kan der spares op til 75% af energiforbruget,” siger Ib Kjærside.

Han har oplevet flere byggeprojekter, hvor rådgiverne ikke er opmærksomme på energiforbruget og den samlede energibalance. Tilmed bliver de enkelte entrepriser udbudt særskilt, så behovet for befugtning, køling og ventilation ikke er tænkt sammen – måske også fordi rådgiverne mangler de nødvendige beregningsværktøjer.

”Det er vigtigt, at behovet for ventilation, varme, køling og befugtning bliver vurderet samlet, da disse dele udgør en meget stor del af en virksomheds samlede energiforbrug,” siger Ib Kjærside.

www.installator.dk/indeklima

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Geovent

Sponseret

Ventilationsløsninger til militære værksteder stiller særlige krav

Installator.dk

Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Installator.dk

Mind Energy: Varm og tør sommer kan presse elpriserne op

Installator.dk

TEKNIQ: Rekrutteringspresset letter – men installationsbranchen mangler stadig folk

Installator.dk

Fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Installator.dk

Daikin åbner nyt trænings- og oplevelsescenter i Fredericia

Installator.dk

Kemp & Lauritzen vinder seks priser ved Danish Digital Awards

Installator.dk

Øland får ny fransk ejer

Installator.dk

Caverion sikrer sig millionordre på dansk datacenterudvidelse

Installator.dk

InstallatørGruppen klar til børsen med værdi på 4,5 mia. kr.

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle