Fremtidsforsker : Godt indeklima bliver en selvfølge

Mange virksomheder energioptimerer i dag for at skabe en bedre driftsøkonomi. Men samtidig opnår mange et bedre indeklima, når styring af lys, temperatur og ventilation bliver samlet. Den sidegevinst bliver fremover et vigtigt mål, der overskygger den direkte energibesparelse, vurderer fremtidsforsker.

Sundhed og trivsel for medarbejdere kommer for alvor i højsædet de næste fem til ti år, og vi er på vej mod en global sundhedsbevidsthed, som for alvor vil skærpe kravene til de fysiske rammer i både private virksomheder og i offentlige institutioner.

Det vurderer fremtidsforsker og partner i virksomheden Fremforsk Jesper Bo Jensen.

”Sundhed er allerede en værdifaktor og strømpil for vores adfærd i hjemmet og virksomhederne er på banen med frugt og motionstilbud for deres medarbejdere. Vi har dog endnu til gode at se medarbejdere stille krav til sunde omgivelser og et godt indeklima i virksomhederne, men det er et meget realistisk scenarie, som vil skærpe interessen for at investere i et godt fysisk arbejdsmiljø,” siger Jesper Bo Jensen.

Den tendens vil ifølge fremtidsforskeren yderligere øge virksomhedernes incitament til at investere i energioptimering, fordi det udover en bedre driftsøkonomi også imødekommer morgendagens krav om et bedre indeklima og sundere rammer i virksomheder og på institutioner.

”Det der i dag måske opleves som en rar sidegevinst ved energioptimering, kan meget vel blive et af de vigtigste mål i sig selv”, vurderer Jesper Bo Jensen.

Personalet er den vigtigste ressource
Han understreger, at personalet er den dyreste ressource i virksomhederne og derfor bliver investering i deres velbefindende også en trend, der kan forsvares økonomisk.

”Evner man at aflæse og opfylde et reelt behov hos medarbejderne, kan energioptimering for alvor skabe merværdi, fordi personaleomkostninger i en almindelig service- eller fremstillingsvirksomhed udgør 9/10, og den sidste 10-del er udgiften til de fysiske rammer – den rå kvadratmeterpris”, forklarer Jesper Bo Jensen.

Gælder også skoler og sygehuse
Han mener ikke bare, at det øgede fokus på godt indeklima kommer til at gælde private virksomheder, men også offentlige instititioner.

”Vi stiller større og større krav til vore børns indlæring og trivsel i skolen, og et dårligt indeklima er efterhånden erkendt som en barriere for indlæring. Med en sundhedstrend som offentligt værdigrundlag bliver det mindre og mindre acceptabelt. Hvis man for eksempel gennem ventilations- og temperaturstyring kan dokumentere bedre indlæring, skaber en velkendt teknologi nye markeder, fordi den tilbyder en bedre løsning end blot at åbne et vindue og få gener med træk”, vurderer Jesper Bo Jensen og understreger, at det samme gælder sygehusområdet.

”Her vil vi nok se et lignende mønster, hvor de velkendte smileys også vil omfatte krav om sunde bygninger og måske endda formel certificering, hvis det kan dokumenteres, at der er kortere indlæggelser og lavere sygefravær blandt personale, der arbejder i sundere bygninger”, siger Jesper Bo Jensen.

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Geovent

Sponseret

Ventilationsløsninger til militære værksteder stiller særlige krav

Installator.dk

Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Installator.dk

Mind Energy: Varm og tør sommer kan presse elpriserne op

Installator.dk

TEKNIQ: Rekrutteringspresset letter – men installationsbranchen mangler stadig folk

Installator.dk

Fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Installator.dk

Daikin åbner nyt trænings- og oplevelsescenter i Fredericia

Installator.dk

Kemp & Lauritzen vinder seks priser ved Danish Digital Awards

Installator.dk

Øland får ny fransk ejer

Installator.dk

Caverion sikrer sig millionordre på dansk datacenterudvidelse

Installator.dk

InstallatørGruppen klar til børsen med værdi på 4,5 mia. kr.

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle