Annonce

Opret nyhed

Solceller er en bedre investering end aktier.

Hårdtslående salgsargument

Mange havde håbet, at solceller havde fået en mere fremtrædende plads i energiforliget. Det fik de ikke, til gengæld giver en ny undersøgelse fra Spar Nord et hårdtslående salgsargument: Solceller er en bedre investering end aktier.

ENERGI

De fleste investerer i aktier for at få et godt afkast af deres formue, men nu viser en ny beregning, at afkastet på solceller slår aktier.

I løbet af de seneste ti år har de danske eliteaktier i C20-indekset i gennemsnit givet et afkast på seks procent om året. Et solcelleanlæg vil imidlertid give et afkast på næsten otte procent om året over en ti-årig periode. Det viser en ny beregning fra Spar Nord, og bankens boligansvarlige Claus Conradsen peger på de stigende energipriser som et afgørende forhold.

”Når priserne på energi fortsætter med at stige, så bliver besparelsen – eller afkastet – ved at producere energien selv hele tiden større. Og hvis du køber et solcelleanlæg i dag, svarer besparelsen til, at du får et afkast på næsten otte procent af de penge, du har investeret i anlægget, siger Claus Conradsen, som tilføjer, at et solcelleanlæg oven i købet giver et relativt stabilt afkast, mens afkastet på eksempelvis aktier kan svinge voldsomt fra år til år.

Claus Conradsen understreger dog, at aktieinvestering giver mulighed for såvel et væsentligt højere som lavere afkast afhængig af timingen for køb og salg.

Stigende energipriser og skattefrihed giver afkastet
”Med udsigten til fortsat stigende energipriser giver det god mening at tage solceller og i det hele taget energirenovering af boligen med i overvejelserne. Man skal populært sagt overveje, om et solcelleanlæg skal være en del af investeringsportefølje,” siger han.

Siden 1. januar 2011 har ejere af solcelleanlæg haft mulighed for at administrere anlægget ud fra en såkaldt skematisk ordning. Ordningen betyder ifølge SKAT, at boligejerens eget forbrug fra solcelleanlægget ikke skal regnes som skattepligtig indkomst.

”Reglerne gør faktisk solceller endnu mere attraktive som investering, fordi man ikke bliver beskattet af den el, man producerer til sig selv, og det er typisk her, den største værdi skabes,” siger Claus Conradsen.

-KPE

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce