Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Dato:
www.installator.dk/

Rekordhøj ledighed blandt elektrikere

ARBEJDSMARKED. Ledigheden blandt specielt unge elektrikere er højere end nogensinde, og regeringens spareplaner får kun Dansk El-Forbund til at frygte yderligere for fremtiden.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

En ud af 14 elektrikere står for tiden uden job, og fremtidsudsigterne er ikke meget bedre. Det mener i hvert fald Dansk El-Forbund, der repræsenterer over 30.000 elektrikere og kollegaer i beslægtede brancher. Ikke alene er ledigheden blandt foreningens medlemmer nemlig rekordhøj allerede, med udsigt til massive spareplaner fra regeringen frygter man også, at der bliver lukket for kassen for offentlige investeringer inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket selvsagt ikke vil forbedre situationen.

”Vi bliver selvfølgelig bekymrede, når regeringen siger, at der skal spares. Selv om regeringen siger, der afsat en pulje til byggeri og renovation, mangler vi at se, at det udmønter sig i konkrete projekter og dermed jobs. Vi er i dag i en situation, hvor vi skal sætte gang i investeringer i energirenoveringer. Det vil skabe jobs, hjælpe statskassen og gavne miljøet,” siger Dansk El-Forbunds formand, Jørgen Juul Rasmussen.

Specielt de unge elektrikere er hårdt ramt, hvor ledigheden i aldersgruppen 20 til 29 år er oppe på 12,3 %. Flere energirenoveringsprojekter vil derfor være velkomne, da mange unge har specialiseret sig i netop dette område, og investeringer her således vil være et godt middel mod den langtidsledighed, der ellers truer mange nyuddannede elektrikere lige nu.

-AK

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her