Sektionen sponsoreres af:
Sikkerhedssko er ikke normalt noget man forbinder med moderigtigt design og retroinspirerede features. Det er ikke desto mindre nogle af de begreber, der knytter sig til en ny skoserie fra HKSDK i Aalborg. Serien, der omfatter seks modeller til begge køn, er således formgivet med den kendte form fra Converse i baghovedet og forbedret pasform og komfort i højsædet. Skoene er udstyret med en forbedret version af de avancerede AIR-såler, der sikrer optimal støddæmpning og behagelige sko, hele dagen. Ydermere er inderforet af en ny fugttransporterende type, vægten er holdt nede på godt 490 gram, og den lette sikkerhedskappe af aluminium er blevet redesignet, så der er bedre plads til tæerne. Sammen med et effektivt kevlar-sømværn i sålen betyder det alt i alt en sko, der opfylder de højeste sikkerhedskrav – og samtidig har moderne mode i højsædet.
Sikkerhedssko – nu med mode
VÆRKTØJ. HSKDK har udviklet en sikkerhedssko, der ikke alene opfylder de gængse beskyttelseskrav, men også sætter nye standarder for moderigtigt design på området.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
De vejledende udsalgspriser på de nye sikkerhedssko ligger mellem 1.190 kroner og 1.350 kroner plus moms.
-AK
