Femdobbelt hæder til Festo
VVS. Automationsvirksomheden Festo A/S modtog i starten af marts den internationale designpris iF for hele fem af sine produkter. I bedømmelserne blev der lagt vægt på både design, ergonomi og innovation.
Af Anders Kampmann
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Magnetventilen VUVG var et af de fem produkter fra Festo, der i marts modtog den internationale designpris iF.
I sine bedømmelser lagde dommerne vægt på blandt andet designkvalitet, ergonomiske egenskaber og innovationsgrad, ligesom visualiseringen af påtænkt anvendelse og den endelige finish af produktet blev inddraget.
Fælles for de hædrede produkter en høj grad af energieffektivitet. Alle komponenter er således optimeret med hensyn til størrelse og vægt, hvilket sparer ressourcer i produktionen og minimerer energiomkostningerne, når produkterne er i brug.
Ligeledes spiller anvendelighed en vigtig rolle i produktdesignfasen. Det skal være muligt at bruge alle produkter fleksibelt i et bredt udvalg af brancher, f.eks. motor-, fødevare- og pakkeindustrien, bioteknologi eller solenergi, og at tilpasse dem til forskellige produktionsscenarier, mens de på samme tid udfylder ofte fuldstændig forskellige funktioner. Brugerne bør praktisk talt selv være i stand til at genkende disse forskellige anvendelser og deres respektive tekniske brug.
For Festo, der har været repræsenteret i Danmark siden 1970, er netop genkendelsesgrad endnu et vigtigt aspekt. Her anvender man eksempelvis en klar lyseblå nuance for at indikere, at noget kan betjenes, sættes eller flyttes med håndkraft. Denne kode er nem at lære og fremmer den intuitive anvendelse af alle virksomhedens produkter.
Endelig får alle produkter, der skal bruges i produktion, en gennemgribende overfladebehandling for at kunne opfylde de strenge krav på området. Dette sikrer nem rengøring og sikker anvendelse i potentielt eksplosive områder i procesindustrien.
På verdensplan har Festo i dag omkring 13.500 ansatte, en omsætning på over 12,5 milliarder kroner og kontorer i 40 lande.
