Håndværksrådet vil straffe købere af sort arbejde
DRIFT OG LEDELSE. At straffe køberne er den eneste effektive måde at begrænse omfanget af sort arbejde herhjemme. Det mener Håndværksrådet, der derfor bifalder skatteministerens fokus på området.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
”Sort arbejder koster virksomhederne omsætning og samfundet milliarder i tabte skatteindtægter. Der skal en helt anden konsekvens til, hvis vi for alvor skal have begrænset sort arbejde effektivt. I Norge er der netop faldet en dom, hvor man for første gang har straffet både en køber og sælger af sort arbejde. Det mener vi er den rigtige vej at gå. Derfor er vi også glade for, at skatteministeren nu er villig til at diskutere straffe også til købere af sort arbejde,” siger Håndværksrådets cheføkonom, Jacob Thiel.
Omfanget af det sorte arbejde, der udføres i Danmark, er vokset markant de seneste år, og kombineret med den generelle økonomiske afmatning, giver det et stigende antal virksomheder store problemer med at få fyldt ordrebøgerne. Derudover er både aflønning, arbejds- og sikkerhedsforhold som oftest utilstrækkelige for de ofte østeuropæiske håndværkere, der tegner sig for store dele af det sorte arbejde.
-AK
