Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

Nyt projekt skal skabe fælles byggesektor i Øresundsregionen

BYGGERI. Danske og svenske forskere har fået ni millioner kroner fra EU-programmet Interreg til et fælles forskningsprojekt, der skal stimulere og udvikle fælles procedurer for byggesektoren på hver side af Øresund.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Danske og svenske forskere har indledt et samarbejde for at harmonisere byggesektoren i landene på hver side af Øresund, skriver DTU i en pressemeddelelse. Centralt for projektet er et forsøg på at brede det digitale samarbejde ud over landegrænserne. I Danmark har eksempelvis det statslige initiativ, Det Digitale Byggeri, bidraget til at fremme it-baserede bygningsmodeller, men der mangler en international koordinering inden for dette område. Ved at benytte sådanne it-baserede løsninger og projektere et byggeri digitalt kan eventuelle fejl på byggepladsen undgås, og omkostningerne reduceres betragteligt.

”Vi vil lægge meget vægt på, at de digitale værktøjer er tilpasset den bedste praksis i de to lande, fremtidens digitale verden og en ny-industrialisering af byggeriet, og at de får en hurtig og stor udbredelse,” siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Projektet er netop gået i gang, og deltagerne kommer fra blandt andet Lunds Tekniska Högskola, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Initiativet til det nye projekt kommer fra forskerne, men både i Danmark og Sverige deltager myndigheder og virksomheder. I første omgang er det hensigten, at projektet skal øge kendskabet til det danske og svenske marked. Næste skridt er at forsøge at påvirke de enkelte landes nationale struktur, således at der i fremtiden kan etableres et fælles Øresundsmarked for den danske og svenske byggesektor.

”Det nye Interregprojekt skal medvirke til at stimulere udvikling og industrialisering af et bæredygtigt byggeri i regionen, uanset om det handler om nyt byggeri eller renovering,” siger Interregs projektleder lektor Jan Karlshøj, DTU Byg.

-JR

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her