Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

Stigende byggeinvesteringer i kommunerne

BYGGERI. I 2010 er der markante vækstrater i kommunernes investeringer i nybyggeri og hovedreparationer af folkeskoler og daginstitutioner. Det fremgår af de netop offentliggjorte budgetter, skriver Ritzau.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

De stigende investeringer går blandt andet til byggeri og reparationer af folkeskoler og daginstitutioner.

Investeringerne i folkeskoler stiger med 1,3 mia. kr. eller med 44 procent, mens investeringerne i dagtilbud til børn og unge stiger med 0,4 mia. kr. svarende til 21 procent. Og der er også fremgang på andre områder. Kun investeringerne i administrationsbygninger og folkebiblioteker kan notere et fald på 17 procent.

”I en svær tid for byggeriet er det glædeligt, at kommunerne ser ud til at ville foretage de ventede investeringer i nybyggeri og hovedreparationer af bygninger. Sammenlagt er stigningen i størrelsesordenen 1,7 mia. kr. - et stort tal, men dog noget mindre end den vækst, som der blev lagt op til i juni 2009 med aftalen om den kommunale økonomi i 2010,” understreger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, der dog vil følge kommunernes reelle investeringer nøje for at sikre, at pengene faktisk bliver brugt.

Kommunernes økonomi er ramt af lavkonjunktur, og derfor er kommunerne blevet imødekommet med etablering af to lånepuljer. Den ene pulje er på to mia. kr. og er øremærket til støtte for kommunale investeringer på de borgernære områder som skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner og idrætshaller. Den anden pulje er på én mia. kr. og retter sig mod anlægsområdet. Med lånepuljerne på i alt tre mia. kr. kommer det samlede budget for kommunerne op på 24,6 mia. kr. Der er samlet set tale om en stigning i investeringer på 4,6 mia. kr. i forhold til 2009.

-JR

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her