Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/el

Grønne kontakter fra Schneider Electric

EL. Ny grøn mærkning til de kendte Lauritz Knudsen stikkontakter og afbrydere skal reducere standby-forbruget både i eksisterende bygninger og nybyggeri.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Nu kan man spare på energien både privat og på arbejdet takket være Schneider Electrics nye grønne kontakter. Ideen med de grønne kontakter er, at nogle af stikkontakterne i boligen eller på kontoret er mærket med et grønt symbol. Disse stikkontakter bruges til apparater og lamper, der ikke har brug for konstant strøm, og er kablet direkte til en fællesafbryder. I boligen i form af en ’grøn’ fællesafbryder ved hoveddøren, og i erhvervsbyggeri i form af et ur i hoved- eller gruppetavlen, der automatisk slukker for de grønne stikkontakter om aftenen, natten og i weekenden. Der er ifølge Schneider Electric mange gode, kontante grunde til at implementere sluk alt-funktionen i erhvervsbyggeri og boliger. Ifølge Schneider Electrics tal tegner elektriske apparater på standby sig nemlig for mellem 10 og 15 procent af den samlede el-regning i boligen. Hvis familien også har svært ved at huske at slukke lyset, kan en gennemsnitlig husstand med to voksne og to børn spare op til 1.000 kroner om året på el-regningen med en sluk alt-funktion. I erhvervsbyggerier er besparelserne langt større, når man får bugt med standby-forbruget til computere, printere, kaffemaskiner, hæve/sænkeborde og så videre.

-JR

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her