Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/energi

Kølesystem fik EU-miljøpris

ENERGI. I april uddelte miljøminister Karen Ellemann miljøpriser til fire danske virksomheder, som dermed blev kandidater til den europæiske miljøpris. Blandt prismodtagerne var Photosolar og Advansor. Sidstnævnte har udviklet et miljø- og klimarigtigt kølesystem til butikker.

Af Kristina Øby Pedersen

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Ifølge Torben M. Hansen bruger otte ud af ti danske supermarkeder køleanlæg, hvor CO2 bruges som kølemiddel.

Miljøministeren uddelte priser til fire virksomheder, hvoraf de to er relevante for bygningsdrift. Et af dem er et decideret kølesystem, mens det andet skal holde varmen ude og på sigt producere el på solenergi.

Advansor fra varme til kulde

CFC nedbryder ozon-laget, og HFC er en kraftig drivhusgas. Det første er forbudt, men HFC bruges fortsat. Advansors løsning, som bruger CO2 som kølemiddel, er tilstrækkeligt effektiv til at supplering med andre kølemidler ikke er nødvendig. Den er beregnet til bl.a. supermarkeder, køle- og frostlagre, kraftvarmeværker, fødevareindustri, og luftkonditionering af kontorbyggeri.

”Det var lidt af en overraskelse, at vi skulle producere lige netop det. Da vi startede, var målet at producere højtemperatur-varmepumper, men forskellige afgiftsstrukturer kom i vejen,” sagde adm. direktør Torben M. Hansen, Advansor, da han modtog prisen. På køleområdet havde Danmark til gengæld et forspring.

”I 1996 havde vi en meget visionær og modig miljøminister, som proklamerede et stop for kemiske kølemidler – CFC og HFC – inden 2006. Det gjorde Danmark til foregangsland, så vi i dag er fem til ti år foran alle andre.”

For at illustrere pointen nævnte han, at HFC i for eksempel Italien fortsat betragtes som ”grønt”, fordi det ikke er ozon-nedbrydende. I Danmark bruger otte ud af ti supermarkeder CO2-baserede køleanlæg. Når det er så udbredt i Danmark og resten af Norden, skyldes det, at vi har meget høje afgifter på udslip. Derfor er det en god forretning for butikkerne.

Indbygget solafskærmning

En anden prismodtager var PhotoSolar, hvis teknologi til solafskærmning af glasfacader, som reducerer behovet for køling af bygninger og forbedrer indeklimaet.

”Det er et enkelt og effektivt solafskærmningssystem, som er indbygget i termoglas. Planen er, at systemet senere skal producere solenergi,” sagde adm. direktør Carsten Haake ved modtagelsen af prisen. Han forventer, at Photosolar i 2012 kan lancere Microshade Power, som ikke bare holder solens varme ude, men også producerer energi.

Solafskærmningen består af et tyndt metallag opbygget af mikrolameller. Når solen skinner, lader MicroShade lys slippe igennem, men holder varmen ude. Og så er solafskærmningen praktisk taget 100 procent vedligeholdelsesfri. På Malling Skole i Århus Kommune sænkede MicroShade indetemperaturen fra 30 til 25,5 grader under testforsøg sidste sommer. PhotoSolar arbejder i øjeblikket på at udvikle mikrolamellerne til også at fungere som solceller, så solafskærmningen ikke bare køler bygningerne men også producerer strøm, som eksempelvis kan anvendes til køling og dermed yderligere reduktion af energiforbruget.

Photosolars’ solafskærmning, MicroShade fik prisen, fordi MicroShade reducerer energiforbruget, forbedrer indeklimaet i bygninger og samtidig gør det til en totaløkonomisk konkurrencedygtig pris.

Annonce
Fakta

Andre prismodtagere

Blandt prismodtagerne var desuden Shark Solutions, som har udviklet en metode til at separere det meget dyre plaststof PVB, som sidder inderst i bilers forruder. Også det Grundfos-ejede In-Farm fik en miljøpris.

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her