Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

”Det kræver en kritisk masse at oprette en national afdeling af KNX Association. Det har vi nået nu, og derfor opstod ønsket om en dansk afdeling,” siger Heine Knudsen i sin egenskab af formand for KNX Association Denmark.

Danmark er dog fortsat langt bagud for de fleste vesteuropæiske og ikke mindst nordeuropæiske lande. Heine Knudsen anslår således, at udbredelsen er ca. ti gange så stor i Norge og Sverige.

Hvem kan være med?

”Alle, der producerer eller distribuerer produkter til brug for KNX-installationer, kan blive medlem mod at betale et medlemskontingent. Det samme kan elinstallatører,” fortæller han. Rådgivende ingeniører kan derimod kun blive ikke-betalende medlemmer, hvilket indebærer, at de ikke har stemmeret. Den samme løsning kan installatørerne vælge.

”I nogle lande har man holdt rådgiverne helt ude, fordi man ønsker at bevare sin uafhængighed. Foreningens ædle formål er jo, at udbrede kendskabet til KNX. I Danmark er vi desuden nødt til at repræsentere den samme interessentgruppe, som man gør internationalt,” forklarer han.

”Indtil videre består den danske forening af tolv producenter – heriblandt Schneider, ABB, Wexøe, Siemens og Gira, og så forventer vi, at mellem 100 og 200 installatører vil tilslutte sig.”

Gode fremtidsperspektiver

Han er ikke i tvivl om, at KNX vil få stor udbredelse i de kommende år, og det vil delvist ske på bekostning af andre systemer.

”Jeg talte fx med en fra Odense kommune, som udover LON og KNX har fem til seks proprietære systemer, og jeg er overbevist om, at der vil ske en øget standardisering i de kommende år. I det hele taget har rigtig mange været forbi i løbet af messen – heriblandt skoler og institutioner. De er klar over, at det her er noget, de skal,” siger han.

Han mener ikke, at der er grænser for, hvor store byggerier KNX kan klare. Som eksempler nævner han Birdnest i Beijing og London Heathrow, hvor man har anvendt KNX til styring af samtlige tekniske installationer – elektriske såvel som HVAC.

Tilbagebetalingstiden kan begrænse

”Det er vanskeligt at besvare spørgsmålet om tilbagebetalingstid, for i næsten alle tilfælde får man en masse komfort med i købet, og det forlænger selvfølgelig perioden. Nogle af de bedste studier er lavet på et tysk universitet, hvor man udelukkende er gået efter energiforbruget – altså ingen ekstra komfort. Her har man opnået en tilbagebetalingstid på tre til fem år ved efterinstallation," slutter Heine Knudsen.