Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

Nyt Bygningsreglement med energifokus

BYGGERI. Ved både store og små renoveringer skal bygningens ejer vælge de mest energieffektive komponenter. BR2010 trådte i kraft den 1. juli, men frem til 30. december kan BR08 fortsat anvendes.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Det tidligere bygningsreglement stillede kun krav til komponenters energivenlighed ved større renoveringsopgaver. Det er ændret med BR2010, hvor man ved enhver renovering er forpligtet til at vælge de mindst energiforbrugende komponenter. Det gælder både for klimaskærm og tekniske installationer. Der stilles desuden krav om efterisolering.

”Vi forpligter boligejere, som alligevel bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele til at vælge rentable, energirigtige løsninger, Dermed mindskes energiforbruget i takt med den almindelige vedligeholdelse af bygningerne,” siger Direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det indebærer bl.a. krav til en varmepumpes energieffektivitet.

Hvad angår nybyggeri sænkes det tilladte energiforbrug med 25 procent i forhold til BR08. Det betyder konkret, at et hus på 150 kvm. ifølge BR10 maksimalt må bruge 61 kWh pr. kvm. om året mod 88 kWh efter BR08.

Også fokus på indeklima

Det nye bygningsreglement skal desuden fremme et godt indeklima. Det sker ifølge Finn Lauritzen bl.a. ved, at der sættes grænser, hvor meget radon, der må være i luften indendørs. Og ikke mindst øges kravene til ventilation i skoler.

”Som noget nyt fastsætter vi også en maksimal grænse for indholdet af CO2 i indeluften i skoler og daginstitutioner. Det gør vi fordi undersøgelser har peget på, at en høj koncentration af CO2 kan påvirke indlæringen negativt.”

-KPE

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her