Energirigtig renovering skaber 500 jobs
ENERGI. De danske boligejere har fået øje på den gode idé i at energirenovere deres boliger. Og det kan komme Sønderborg-området økonomisk til gode
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
De danske boligejere har fået øje på den gode idé i at energirenovere deres boliger. Og det kan komme Sønderborg-området økonomisk til gode, skriver region Syddanmark i en pressemeddelelse.Et helt nyt projekt forsøger nemlig at skabe ca. 500 nye jobs i området ved at udnytte boligejernes øgede efterspørgsel på tømrere, isoleringsarbejdere, vvs-montører og elektrikere. Et projekt, som Syddansk Vækstforum netop har støttet med 1,2 mio. kr.
Udover at projektet sikrer, at kompetence- og kvalitetsniveauet i branchen løftes, lægges der også stor vægt på, at systematisere og udvikle en bedre energirådgivning fra kredsen af rådgivere, herunder pengeinstitutter og ejendomsmæglere. Og det vurderes at være helt afgørende for projektets succes. Ved at samle de enkelte indsatser på områder, kan der fremadrettet ske en samlet koordineret indsats for energirigtig renovering og byggeri.
