Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

”Mange afprøver lige uddannelsen. De zapper rundt fra uddannelse til uddannelse, mange vælger flere forskellige grundforløb inden deres endelige valg af uddannelse. Når først de er i gang med hovedforløbet, ser det langt bedre ud. Her ligger frafaldet kun på otte procent.”

Uddannelseschef Susanne Mortensen, TEC

Det er et politisk mål, at 95 procent af alle unge skal have en uddannelse, og den opgave er uddelegeret til erhvervsskolerne, som med alle midler forsøger at leve op til den. Alligevel er frafald et stort problem – ikke mindst i de store byer. TEC på Frederiksberg, som er landets største erhvervsskole, er en af dem, der mærker problemet. Skolen har en frafaldsprocent på 29 procent – endnu højere end det allerede høje landsgennemsnit på 24 procent. Frafaldet sker dog især på grundforløbet, og el og vvs mangler ikke elever. Problemet er mangel på praktikpladser. Selvom antallet af praktikpladser er steget i andet kvartal af 2010, er der et stort efterslæb. Fx er der totalt set 21 procent færre igangværende uddannelsesaftaler på vvs i forhold til sidste år.

Flere praktikpladser, men ikke nok

”Antallet af praktikpladser har heldigvis været stigende siden april. Vi er slet ikke der, hvor behovet kan dækkes, men det er dejligt at se, at stemningen er langt mere positiv derude,” siger Kristian Stagis, uddannelseschef på Strøm, Styring og It. Alligevel har TEC for første gang nogensinde oplevet et mindre fald i søgningen til elektrikeruddannelsen – ikke antallet af indgået uddannelsesaftaler. Ifølge Kristian Stagis fordi det begynder at rygtes, at der er mangel på praktikpladser. Det får endnu flere til at vælge gymnasiet.

”Der er ingen tvivl om, at der er flere, der vælger gymnasiet, og det rammer selvfølgelig os, for niveauet bliver lige rykket en tak nedad, så det giver nogle helt andre udfordringer,” siger han. Til gengæld er andelen af elever med gymnasial baggrund stigende.

”Specielt elområdet er meget privilegeret her. 14 procent har en studentereksamen, mens yderligere 15 procent har et afbrudt gymnasieforløb bag sig, så vi får virkelig dygtige elever,” siger han. Elevgruppen er dog meget blandet. Derfor er der også brug for et differentieret undervisningsforløb.

Mange ved ikke, hvad de vil

”Nogle har truffet et meget bevidst valg om, at de vil være elektrikere, men vi har også en meget stor gruppe, som absolut ikke er målrettede, de ved simpelthen ikke, hvad de vil, og når man bor i en stor by, er det nemt at skifte uddannelse, enten til en anden TEC-uddannelse eller til et helt andet sted,” siger han.

Den tendens bekræfter Susanne Mortensen, som er uddannelseschef på grundforløbet Bygge og Anlæg, Produktion og Udvikling og Medieproduktion, der bl.a. dækker vvs.

”Mange afprøver lige uddannelsen. De zapper rundt fra uddannelse til uddannelse, mange vælger flere forskellige grundforløb inden deres endelige valg af uddannelse. Når først de er i gang med hovedforløbet, ser det langt bedre ud. Her ligger frafaldet kun på otte procent,” siger hun.

Hun påpeger desuden, at der ikke er sket et fald i søgningen til erhvervsskolerne.

”Faldet ligger i den koordinerede tilmelding (elever, der kommer direkte fra Folkeskolen, red.). Flere og flere går først i gymnasiet eller er ude at arbejde, inden de starter, så generelt er der ikke sket et fald. På vvs har antallet af elever i mange år ligget på 70-80. I år er det 100. Til gengæld begynder en langt større andel uden at have en uddannelsesaftale,” siger hun

Stor spredning

Den store forskel mellem eleverne – både hvad angår fagligt niveau og motivation skaber behov for øget differentiering i undervisningen. TEC har dog efterhånden lært at håndtere de store forskelle.

”Lige så snart vi har fat i dem, har vi ufattelig mange muligheder. På vores grundforløb visiterer vi de unge for at finde ud af, om de har nogle særlige behov. Derudover fokuserer vi også på det sociale miljø, for mange af de unge, som har faglige problemer, har det også svært socialt. De mangler et netværk, og derfor skal vi skabe et socialt miljø i klassen, og vi skal reagere meget hurtigt, hvis nogen udebliver fra undervisningen,” siger Kristian Stagis og fortæller blandt andet, at de får en mentor, som kan hjælpe dem med at få styr på helt basale ting. Dertil kommer en gruppe, som har faglige problemer. Mange af dem mangler de mest basale kompetencer.

”Der burde faktisk være et afgangskrav til at forlade 10. klasse,” mener Kristian Stagis og tilføjer, at en teknisk skole jo ikke er gearet til at undervise i de fire regnearter, brøkregning osv., men at det er en opgave, de har måttet tage på sig. Han mener dog ikke, at det burde være erhvervsskolernes opgave at give eleverne de mest basale kompetencer inden for matematik, dansk og lignende.

”Vi har ikke specialundervisning her, men vi har et specielt forløb, som vi kalder ”Plan B”, hvor man leger sig til en del af det, og hvor der er mere tid til refleksion. På andre grundforløb har de oven i købet morgenmadsprogrammer, hvor de sørger for, at eleverne får noget spise, så de er modtagelige for undervisning. De har gode erfaringer med det, så på Strøm, Styring og It går vi i gang med det her i løbet af efteråret,” fortæller han og tilføjer, at den fælles morgenmad også har en social dimension.

Susanne Mortensen nævner, at differentieringen er lidt nemmere på vvs-uddannelsen, fordi det er en trindelt uddannelse.

”Vi har specialet energispecialist, som rigtig mange søger ind på. Samtidig er der mulighed for at vælge en kortere og mere praktisk uddannelse,” siger hun. Der er desuden mulighed for at bygge videre på uddannelsen – fx til en ingeniøruddannelse.

Stor indsats for at fastholde elever

Kristian Stagis er relativt ny i jobbet og dybt imponeret af, hvor meget der bliver gjort for at holde fast på eleverne.

”De kan få det, næsten som de vil have det, bare de bliver her og gør en indsats. Der sker jo noget med mennesker, når de går i gang med noget nyt. Nogle vågner lige pludselig op en morgen efter tre uger og tænker ”hold da op, jeg vil være elektriker”, så vores fokus er, at fastholde eleverne,” siger han. Det, som tit får det hele til at falde på plads, er et kortvarigt praktikophold i en virksomhed. Det giver eleverne et grundlag for at træffe et valg.

Både han og Susanne Mortensen peger dog på misforholdet mellem de krav, der stilles til erhvervsskolerne, og de økonomiske midler, de har til rådighed.

"Nogle bruger længere tid på grundforløbet, og vi skal samtidig have fokus på de stærke elever, vi skal i det hele taget dække en meget bred gruppe, og det bliver jo ikke lettere af, at der med den nye finanslov er lagt op til en besparelse på 2000 kr. pr. årselev,” siger Susanne Mortensen, og Kristian Stagis kan tale med om den stramme økonomi. ”Der er en politisk vilje, men ikke en økonomisk vilje,” siger han.