Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

”Kraftvarmeværkerne producerer i perioder store mængder af overskuds-el. Det kan nyttiggøres ved brug af varmepumper. Hvis kraftvarmeværkerne sætter det i system kan vi samtidig udnytte overskud af vindmøllestrøm i varmeproduktionen”.

Sekretariatsleder, Kjeld Nørregaard, VE-net

De decentrale kraftvarmeværker blev i sin tid skabt for at opnå en bedre energiudnyttelse. Der skulle gøres brug af den varme, der bliver produceret ved elproduktion. I dag står man i den paradoksale situation, at kraftvarmeværkerne i mange tilfælde hindrer en fornuftig udnyttelse af allerede produceret el. Problemet har to årsager. I vinterperioden er der brug for en stor varmeproduktion, mens elforbruget ikke stiger tilsvarende. Dertil kommer, at produktionen af el fra vindmøller er steget kolossalt, men vindmøllestrømmen må ikke bruges, fordi man i sin tid bandt kraftvarmeværkerne til naturgas. Ifølge sekretariatsleder, Kjeld Nørregaard, VE-net er varmepumper en fornuftig løsning.

”Kraftvarmeværkerne producerer i perioder store mængder af overskuds-el”, siger Kjeld Nørregaard og pointerer, at det kan nyttiggøres ved brug af varmepumper. ”Hvis kraftvarmeværkerne sætter det i system kan vi samtidig udnytte overskud af vindmøllestrøm i varmeproduktionen”.

Han er fuldt ud opmærksom på, at mange kraftvarmeværker i realiteten er bundet på hænder og fødder. ”Der er et virvar af regler, som forhindrer, at de bruger nye opvarmningsformer. De er bundet til naturgas. Jeg håber virkelig, at nogen vil tage fat på problemet. Jeg regnede faktisk med, at det var noget af det første, man ville tage fat på, da vi blev dannet. Som det er nu, kan nogle bruge varmepumper, andre ikke,” siger han.

Hvor skal energien komme fra

Et helt andet spørgsmål er, hvor energien skal komme fra. Havvindmøller kan forsyne os med rigtig meget strøm, mens biobrændsel, ville kræve 30.000 kvm. opdyrket land for at opfylde Danmarks energibehov. Med solceller kan vi klare os med 150 kvm. – måske mindre, mener Kjeld Nørregaard.

Noget af det, han har store forventninger til, er marin biomasse (søsalat). Han nævner, at det kan opformeres i drivhuse, som vi kan købe brugt og billigt i Holland. For at se om det fungerer i praksis, vil han gerne have etableret et forsøgsanlæg – et bassin med næringssalte, helst med medvirken fra gartnerbranchen.

”De har forsøgt det i USA, men det er skrinlagt, som så mange andre forsøg, de har foretaget med vedvarende energi. Hvorfor, ja måske er det olielobbyen. Jeg tror, vi har bedre kompetencer, og hvis det lykkes, er det en teknologi, der kan bruges til eksport,” slutter han.