Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

EnergyFlexHouse - laboratorium og bolig i ét projekt

BYGGERI. EnergyFlexHouse har allerede nu vakt international opmærksomhed med et koncept, der indebærer, at forskere og teknikere kan optimere husets energiforbrug og produktion. Det skal inklusive en elbil være mindst energineutralt. Teknologisk institut venter endnu mere opmærksomhed op til COP15.

Af Kristina Øby Pedersen, Af Foto: Teknologisk Institut

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

De to huse som til sammen udgør EnergyFlexHouse.

”Vi skal mindst opnå energineutralitet – inklusive familiens elbil – ellers har vi fejlet med et brag.”

Projektleder Peter Svendsen
”EnergyFlexHouse er en ambitiøs satsning for Teknologisk Institut, og uden den store sum penge vi fik fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen var det nok ikke blevet til noget,” sagde direktør Leif Kirk Thøgersen ved åbningen den 22. oktober. Udover denne bevilling har mange firmaer bidraget med materialer og udstyr.

EnergyFlexHouse kan ses som en videreudvikling af Teknologisk Instituts 90’er-projekt, Villa Vision, som blev brugt til at vise de dengang nyeste boligteknologier, men slet ikke rummede de samme muligheder for videreudvikling og test.

EnergyFlexHouse består af de to bygninger EnergyFlexFamily og EnergyFlexLab, der nu begge er taget i brug. I EnergyFlexFamily, hvortil der også hører en elbil, er en testfamilie flyttet ind. Familien skal bo i huset i tre til seks måneder, hvorefter en ny familie flytter ind. Og ifølge sektionsleder Mikael Grimmig var det naturligvis vigtigt, at huset ikke alene var energibesparende, men at familien kunne føle sig hjemme i det.

EnergyFlexLab bruges af Teknologisk Instituts energifolk til forskning, udvikling og demonstration af energieffektive teknologier til bygninger. Ved åbningen understregede Mikael Grimmig, at det ikke er et demohus, men et laboratorium, hvor energiteknikerne i en uendelighed kan ændre og optimere installationerne og deres samspil.

Det betyder dog ikke, at huset ikke vises frem. Tidspunktet er naturligvis heller ikke tilfældigt valgt. De første rapporteringer kommer lige op til COP15 i december.

For at gøre EnergyFlexLab brugbart som laboratorium var det ifølge direktør Leif Kirk Thøgersen nødvendigt, at der var fuld adgang til alle installationer. Derfor er det bygget med plader, der kan skrues af, så alt er tilgængeligt. Hvad angår belysning, er der installeret LED – i det ene hus for at se, hvordan det teknisk ”opfører sig” - og i det andet hus ganske enkelt for at blive brugt.

Mange måleresultater

Sektionsleder Peter Svendsen havde som han udtrykte det ”stået for alt det praktiske.” - herunder samlet en stor mængde af måleresultater.

”Det var svært, fordi der var så mange firmaspecifikke metoder,” sagde han. Men at det var lykkedes kunne han demonstrere med en storskærm i hvert hus, som viser husenes energiproduktion og –forbrug i (næsten) realtid. Det vil sige, at det opdateres hvert kvarter. Begge dele kan følges på Teknologisk Instituts hjemmeside, http://datalog.energyflexhouse.dk/pview/index.html.

”Vi skal mindst opnå energineutralitet – inklusive familiens elbil – ellers har vi fejlet med et brag,” sagde han.

Elbilerne er her ikke endnu

Netop elbilen viste sig mere besværlig at skaffe, end nogen havde ventet.

”Vi startede ud sidste år med at forsøge at skaffe én. Efter nogle forgæves forsøg fik vi fat i en Fiat Fiorini for 280.000 kr., men vi har ikke modtaget den endnu,” sagde Kjeld Nørregaard, programleder for Vedvarende Energi og Transport. Og Teknologisk Institut venter stadig., hvilket også fremgår af figuren, hvor elbilens forbrug stadig er i 0. Leveringstidspunktet lyder nu på midten af november.

Det første i verden

”Vi er meget glade og stolte over, at vi i et samarbejde med danske virksomheder nu kan bidrage til at sætte fokus på, hvad et lille land som Danmark kan præstere inden for energieffektivisering og udvikling af nye ideer til reduktion af CO2-uslippet i boliger. Så vidt vi ved, er vores koncept det første af sin slags i verden. Og derfor forventer vi, at huset og familien får stor opmærksomhed op til klimatopmødet,” siger Ole Ravn, der er centerchef for Energieffektivisering og Ventilation på Teknologisk Institut. Han tilføjer, at det bliver spændende at finde ud af, hvordan danskerne kan motiveres til at nedbringe CO2-udslippet i boligen. For det er ét af de centrale spørgsmål, energieksperterne skal finde svar på i forsøget med testfamilien, der kommer til at bo i et energineutralt hus, som over et år producerer al den energi, som beboerne skal bruge for at få hverdagen til at fungere inklusive opladning af familiens elbil.

Med EnergyFlexHouse har teknologisk Institut fået mulighed for ikke alene at optimere til det teknisk bedste, men også se hvordan de tekniske løsninger påvirkes af brugeradfærd og omvendt.

Annonce
Fakta

I EnergyFlexLab udvikles og dokumenteres teknologi og samlede systemer. Bygningen er en teknisk udviklingsfacilitet, hvor klimaskærmselementer, energiinstallationer og styringssystemer optimeres i sammenhæng. Målet er omkostningseffektiv energiteknologi til bæredygtigt byggeri.

I EnergyFlexFamily fokuseres på samspillet mellem brugerne og de udviklede løsninger. Det gælder bl.a. adfærd, interaktive brugerflader og styringssystemer, samspillet mellem forbruget og det overordnede energisystem samt optimeret udnyttelse af vedvarende energi.

I 2010-11 ventes EnergyFlexHouse udvidet med EnergyFlexOffice.

Kilde: Teknologisk Institut.

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her