Varmepumpens fordele og begrænsninger til debat
INDEKLIMA. Varmepumper er ved at blive populære som erstatning for oliefyret. Det lave energiforbrug er til fordel for både økonomien og CO2-udledningen. Der er dog meget at forholde sig til, før varmepumperne installeres. Dertil kommer skærpede krave til installatørerne. Det var udgangspunktet for en temadag hos varmepumpeleverandøren Viessmann.
Af Kristina Øby Pedersen
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
EU’s VE-direktiv, som blev vedtaget sidste år, omfatter bl.a. en certificeringsordning for varmepumpeinstallatører, som skal gennemgå en efteruddannelse med efterfølgende eksamen.VPO (VarmepumpeOrdningen) har sammen med Teknologisk Institut udarbejdet et forslag til den nye certificeringsordning, som skal være på plads om senest tre år. Skal man arbejde med kølemidler, skal man allerede have afsluttet en efteruddannelse i sommeren 2011 (se evt. omtalen i Installatør Horisont oktober 2009). VE-direktivet går dog videre endnu.
”VE-direktivet omfatter el vvs og køl, men også folk på kontoret, som står for beregning, dimensionering og dokumentation for, at lovkravene er opfyldt, skal en tur på skolebænken,” sagde Svenn Hansen, fra VPO-Sekretariatet ved et temamøde, som blev afholdt hos varmepumpeleverandøren Viessmann i Hedehusene, hvor 49 af 50 inviterede installatører var mødt op.
”I oplægget har vi skelet til EHPA (European Heat Pump Association, red.), fordi selve direktivet er inspireret herfra. I forslaget lægger vi op til, at den nuværende, frivillige VPO-ordning bliver opgraderet, så det bliver den fremtidige danske autorisation eller certificering,” sagde han.
Tilbagebetalingstid seks til syv år
Salgschef Allan Mikkelsen indledte sit indlæg med et eksempel. Man må dog nok formode, at tallene for begge opvarmningsformer i år vil blive en del højere.
”Et hus på 200 kvm., som opvarmes med et ældre oliefyr kan typisk have et olieforbrug på 2400 l. olie /år svarende til 24.000 kWh/år. Oliefyret kan i dette eksempel erstattes med en varmepumpe på 10 kW. Når man indregner en årsvirkningsgrad for oliefyret på ca. 80%, vil varmepumpen få et elforbrug på ca. 5735 kWh/år.
Som varmekilde til varmepumpen skal man udover eltilslutning bruge ca. 400 meter slange nedgravet i haven,” sagde han og anbefalede at grave slangen ned i 120 centimeters dybde.
”Med varmepumpen kan man nedsætte sit årlige energiforbrug til 120 kWh pr. år. Det er en megt stor besparelse, så varmepumpen har en tibagebetalingstid på kun seks til syv år.” Han mente ikke, der var meget at betænke sig på i forhold til markedsføring af varmepumperne.
”Det lave energiforbrug gør varmepumpen til en meget miljøvenlig opvarmningsform og med det store fokus på CO2-udslip er det naturligvis væsentligt.” Andre forhold er økonomien samt overholdelse af bygningsreglementet. Endelig nævnte han, tilskudsmuligheden ved en udskiftning i løbet af foråret. Derfor er tidspunktet helt rigtigt, mente han og henviste til www.ens.dk for mere information om skrotningsordningen for gamle oliefyr.
”Mange steder er slet ikke egnede til jordvarmepumper,” indvendte en af deltagerne med henvisning til for eksempel sandjord.
”Det skal vi naturligvis tage højde for. Vi vil meget gerne være fri for at sælge dér. Det får vi kun ballade ud af,” svarede Allan Mikkelsen.
Det førte til en længere diskussion af jordbundsundersøgelser, og Viessmann’s direktør Jan Svendsen konkluderede, at jordbundsundersøgelser måske burde indgå hver gang.
Diskussionen fortsatte herefter med dimensionering, hvor Jan Svendsen bemærkede, at både over- og underdimensionering giver et alt for stort forbrug.
”Det kan ofte være et problem i forbindelse med tilbudsarbejde, hvor nogle opnår den laveste pris ved at regne med mindre pumper og færre slanger, men så skal elpatronen trække alt for meget, så udnyttelsesgraden falder," sagde han. Han anbefalede desuden en buffertank, som giver en reserve af varmt vand.

Dim. af Varmepumper
Efter at have læst ovenstående artikel, så er jeg egentlig noget forundret. Både over en del faktuelle fejl. Fx. 120 KWh/år, så har en VP vist kun en tilbagebetalingstid på 3-4 år.
Men også en del postulater, som ikke har hold i virkeligheden.
Her i Ikast hvor vi (Danfoss Heat Pumps) holder til, har vi 30 års erfaring med dimensionering og installering af VP i DK.
Det er korrekt at der er tilfælde hvor en VP ikke er egnet, og her tænker jeg på jordvarme. Men der er faktisk kun to forhold som, kan sætte denne begrænsning. 1. Fremløbstemp. i centralvarmesystemet. Hvis der er meget små eller få radiatorer, så kan det være nødvendigt med fremløbstemp. på over 55 gr. når det er koldest, og så er en VP ikke velegnet. 2. Hvis der er for lidt plads til slangerne, for her må man IKKE gå på kompromis. De angivne 400 m til en 10 KW VP, er efter vores erfaring for lidt, og vil give en dårlig årsvirkningsgrad. Og slangerne skal ikke graves ned i 120 cm. dybde. Jordvarme gør brug af oplagret solenergi, og hvis man komme for langt ned, vil solen have for ringe effekt. Vores anbefaling er 90-100 cm. Et andet postulat er, at en VP ikke må overdimensioneres ? Det er korrekt at en meget overdimensioneret VP, ikke er at foretrække idet den vil få alt for mange start/stop, med mindre man har en buffer. Men står man og skal vælge mellem en 8 eller 10 KW VP for at kunne dække behovet, så skal man altid vælge den største. Eller vælge den mindste, og så overdimensionere jordslangen fx. med 100m. ekstra.
Det er meget kedeligt med de mange fejlagtige artikler, som konstant dukker op, idet de er med til at forvirre forbrugerne til skade for branchen. Fornyligt så jeg en artikel i Bolius, som påstod at ældre huse ikke er egnet til en VP ??? Ofte er det rent faktisk her man kan opnå den største besparelse, bare man ikke har behov for fremløbstemp. på mere end 55 gr. Så denne påstand holder absolut ikke vand, og vi har gennem årene solgt mange anlæg til ældre huse som kører perfekt.
Dette var mine kommentarer, og jeg vil gerne uddybe dem hvis det ønskes.
Med venlig hilsen
Henrik Bjørn Andersen
Direktør
Danfoss Heat Pumps
Henrik Bjørn Andersen d. 12-03-2010 kl. 09:01