Dato: www.installator.dk/energi
EnergyFlexHouse – fra teori til virkelighed
ENERGI. Projektet er nu knap halvvejs, og det kan allerede nu med hjælp fra 600 målepunkter i huset konstateres, hvor de helt store energiforbrug ligger. Det påtrængende spørgsmål er, om projektets målsætning om, at huset inkl. en elbil skal være energineutral, holder?
Af Morten Sinding-Jensen
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Sektionsleder Peter Svendsen viser, at lavenergihuset er ekstra isoleret og effektivt solafskærmet i vinduerne. Foto: Morten Sinding-Jensen.
”I mange år har vi i laboratorier testet enkeltkomponenter i forbindelse med energiteknologi og skabt en teoretisk basis. Den holder vi nu op over for den virkelige verden, hvor vi tester samlede systemer i sin helhed med flere komponenter, der har indflydelse på hinanden. Det gør vi i vores projekt, der består af de to bygninger EnergyFlexFamily og EnergyFlexLab,” fortæller sektionsleder Peter Svenden, da vi er blevet godt bænket på første sal i laboratoriebygningen.
”Vi har konstrueret husene med ikke mindre end 600 målepunkter, der gør, at vi meget præcist kan fortælle, hvor det reelle energiforbrug er.”
Forbrug efter eget behov
Beboelseshuset skal i løbet af året have fire forskellige familier bestående af to voksne og to børn boende i perioder af tre måneders varighed.
”De skal i den første periode bruge huset, som de nu har lyst til. Det vil sige have den indetemperatur, som de ønsker, og bruge det varme vand, de ønsker, og i det hele taget bruge husets elektriske komponenter helt efter eget behov – altså må de skrue på alt, der kan skrues på. Det handler i første omgang om at finde en form for referenceforbrug. Familierne har udtrykt en anelse skuffelse over, at de ikke har fået en nøje instruktion til brugen i huset, selv om vi har kørt forløb med adfærdspåvirkning. Grundlæggende må jeg dog sige, at erfaringerne nu en gang er til for vores og samfundets skyld og ikke den enkelte families,” griner Peter Svendsen og fortsætter: ”Og der har været markant forskel på behov og forbrug. Den første familie ønskede en komforttemperatur på 22 grader og havde et stort vandforbrug – i hvert fald højere end forventet, hvilket komforttemperaturen også var, mens den familie, som bor der i øjeblikket, holder komforttemperaturen på 18 grader og har et tilsvarende lavere vandforbrug.”
Utvetydigt energiforbrug
Når sektionslederen peger på netop disse to parametre, skyldes det ganske simpelt, at det er de to helt store energislugere i husholdningerne.
”Det er endda meget markant, som det også fremgår af figur 1. Tager vi f.eks. den højere komforttemperatur, som den første familie havde, betyder de ekstra fire grader, at virkningsgraden på varmepumpen falder med et stigende energiforbrug til følge.”
”Fra begyndelsen har vi valgt at installere en masse bygningsautomatik i huset, men det er enkeltkomponenter som gulvvarme, solafskærmning og lign., der ikke er forbundet med hinanden i en central styring.” Sektionslederen drejer pennen lidt og tager langsomt tilløb og siger så:
”I den forbindelse er vi stødt ind i visse barrierer hos producenterne af energiteknologi, som vi jo er afhængige af i et projekt som dette, idet de er meget tilbøjelige til kun at ville udvikle styringsteknologi til egne produkter, hvilket kan gøre det vanskeligt for os at få styret forskellige komponenter fra forskellige leverandører af f.eks. gulvvarme og solafskærmning, som er komponenter, der bør spille sammen for at skabe et energieffektivt integreret varmesystem.”
Skal finde besparelsespotentialet
Ved hjælp af de 600 målepunkter i huset blotlægges energiforbruget totalt. Det betyder samtidig, at forskerne videnskabeligt får identificeret de store energislugere, men på den måde også de områder med størst potentiale for energibesparelser.
”Ser man f.eks. på forbruget til belysning, er det meget lille og det endda uden lysstyring, hvilket indikerer et meget lille besparelsespotentiale, selv om man anstrenger sig. Derfor skal kræfterne bruges andre steder, og det er som nævnt på rumopvarmning og produktion af varmt vand, at der skal tænkes energirigtigt, for nu har vi, med begrænset empiri, dokumenteret forbrugsmønstret i lavenergibyggeri,” forklarer Peter Svendsen henne fra vinduet, hvor forårssolens varme stråler effektivt afskærmes, og uddyber:
”Men selv når kernepunkterne er fundet, skal man tænke sig om, for det kan være forholdsvis dyrt at opnå de sidste energibesparelser. Med andre ord forsøger vi at finde balancen/mankoen mellem omkostningerne og energieffektiviteten, så vi netop ikke i bar iver investerer i energikomponenter med en helt urimelig tilbagebetalingstid. Meningen er jo, at vi med disse erfaringer skal kunne give konkrete anvisninger på komponentsammensætninger og pege på områder, hvor der med fordel kan udvikles ny teknologi – eksempelvis udvikling af en varmepumpe til lavenergihuse.”
”En anden faktor, der spiller ind i identificeringen af energibesparelsespotentiale, er lovgivningen, forstået på den måde at mange komponenter/energiprodukter via EU-lovgivning allerede har fået sat loft på energiforbruget, hvilket igen gør, at vi skal se os om efter andre steder at hente besparelsespotentiale,” konstaterer sektionslederen.
Et godt eksempel på en problematik, som forskerne må forholde sig til, er udfordringerne med varmeanlægget.
”Der er installeret jordvarme, og det er jo sådan, at jo lavere fremløbstemperatur desto højere virkningsgrad i systemet, men det har bare vist sig, at vi knap kan sikre det ønskede varmebehov på første sal ved hjælp af jordvarmen, da denne sal er med dobbelthøjde. Med andre ord er der et misforhold mellem varmesystemet og varmebehovet, som kan koste på energieffektiviteten i de koldeste perioder,” forklarer sektionslederen og forsætter:
”Det er netop en af de helt store udfordringer i dette projekt: at få komponenterne til at spille sammen energieffektivt og samtidig opfylde brugernes behov.”
Næste skridt
”Vi ser både på styring af komponenter og menneskelig adfærd som en del af at tilvejebringe viden, der kan sikre energieffektivitet i fremtiden. Men det er en diskussion værd, hvilken vej man ønsker at gå. Et eksempel: Man ønsker at integrere ventilationen med varmesystemet og solafskærmningen. Spørgsmålet er, om systemet bare skal fungere af sig selv ud fra præbestemte værdier, eller om individet skal have indflydelse på komponenterne og dermed systemet? Samtidig foreskriver bygningsreglementet, at der skal være et vist konstant luftskifte i en bygning. Jeg ønsker f.eks. et konstant indeklima, hvilket vil spare energi til ventilation og kræve mindre varmetilførsel, da systemet ikke blot vil ventilere varme ud af huset i perioder uden behov. På den måde forsøger vi at perspektivere opnåelse af energieffektivitet som andet end blot samspil mellem tekniske komponenter,” forklarer sektionslederen og peger på tre scenarier i projektet:
”Det første scenarie er situationen, som den er nu med enkeltkomponenter, der fungerer uafhængigt af hinanden. Det andet scenarie er en enkel og billig løsning, der integrerer flere af de tekniske komponenter. Det tredje er situationen med total teknisk overstyring, hvor man går efter enhver tænkelig energibesparelse. Det interessante, når året er gået, bliver at regne på omkostningseffektiviteten i de tre scenarier – igen for at kunne angive brugbare løsninger med investeringer, der står mål med energibesparelsen.”
Flere mål
I november måned udtalte Peter Svendsen i forbindelse med lanceringen af projektet:
”Vi skal mindst opnå energineutralitet – inklusive familiens elbil – ellers har vi fejlet med et brag.”
Det bringer os frem til million-dollar-spørgsmålet: Holder projektets målsætning så?
Sektionslederen gnider sig lidt på hagen og bekendtgør så, at der har været visse problemer med elbilen af italiensk oprindelse, ja, faktisk minder sagen mest af alt om noget, vi har hørt om tidligere i DSB-regi! Som det ser ud nu, ligger familie 2 ca. 20 % under det forventede forbrug, mens den første familie brugte i overkanten. Hvis vi skal opskalere fra vores erfaringer fra de første seks måneder, kan jeg konstatere, at vi vil overholde grænsen for energineutralitet.”
”Udtalelsen fra i efteråret kan yderligere nuanceres lidt, for mens projektets målsætning holder vand, vil projektet samtidig have bibragt værdifuld viden om dels energiforbrug og energibesparende tiltag, dels om hvordan man kan påvirke forbrugeres adfærd. Personligt tror jeg på en kombination af gode tekniske løsninger, lovgivning om produkters maksimale energiforbrug og adfærdspåvirkning gennem energipriser – altså hvor gør det ondt i tegnedrengen,” smiler Peter Svendsen, da vi sammen går ned ad trappen til teknikrummet med hans stolthed – skabet med opsamlingen af resultater fra de 600 målepunkter.
Han vender sig om og ser tankefuld ud: ”Vores projekt giver også genlyd internationalt, hvilket er værd at bemærke. Vi har mange gæster fra hele verden, og ikke mindst har det stor betydning, at vi samarbejder med leverandører, der er kendt internationalt. Som et lille bevis på, at vi generelt er langt fremme på energiområdet på Teknologisk Institut, kan jeg fortælle, at der er ved at blive udarbejdet et tilsvarende projekt i Silicon Valley i USA med Berkeley og Teknologisk Institut i spidsen.”
Da vi igen står uden for huset, der ligger badet i solskin, kommer den nye hvide elbil forbi. Det er som om, Peter Svendsen holder vejret et øjeblik, da bilen passerer, og i sit stille sind beder til, at det problem er løst.
