Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

Dansk kommunalt byggeri på europæisk ESCO-konference

BYGGERI. To energioptimerede byggerier i Gribskov Kommune bliver præsenteret som rollemodel for europæiske offentlig-private samarbejder. Det sker på den europæiske ESCO Europe-konference den 25.-26. januar.

Af Kristina Øby Pedersen

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

En ny skole og svømmehal i Gribskov Kommune kan være med til at danne skole for fremtidige offentlig-private samarbejder (OPS) og ESCO-samarbejder. KUBEN Management, der har fungeret som ESCO-rådgiver for Gribskov Kommune og været med til at rådgive om, hvordan elementer fra ESCO kan styrke OPS-modellen, skal nemlig præsentere løsningen på den europæiske ESCO Europe-konference i London, den 25.-26. januar 2012.

”Vores arbejde med Gribskov Kommune er et godt eksempel på skræddersyede og innovative løsninger inden for rammerne af OPS og ESCO-modellen, som kan resultere i energirigtige og bæredygtige løsninger for kommunerne – både når det gælder renovering og nybyggeri,” siger Signe Fogtmann Sønderskov, der er projektchef hos KUBEN Management og skal præsentere Gribskov-casen ved konferencen i London.

”Vi er ret stolte af, at vores byggeri har vakt så meget interesse i udlandet, at det nu præsenteres som best practice på en international ESCO-konference. Vi har været med til at søsætte et både energioptimeret og økonomioptimeret byggeri, for eksempel i kraft af, at vi har fået udviklet en fleksibel driftsomkostningsmodel, der tager hensyn til et varierende forbrug,” siger Claus Thykjær, vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune.

Den konkrete løsning

Gribskov Kommune opfører i øjeblikket en ny skole og offentlig svømmehal og havde som udgangspunkt et klart ønske om at bygge to energieffektive bygninger med fokus på bæredygtighed – uden at kompromittere skolens og svømmehallens funktionalitet. Det resulterede i en unik kombination af en traditionelt OPS-model med indbyggede elementer fra ESCO, hvor nye udbudsmetoder og driftsmodeller blev taget i brug.

OPS møder ESCO

Projektet gennemføres som et OPS med indbyggede elementer fra ESCO og omfatter både byggeriet og den efterfølgende drift af de to bygninger.

ESCO bruges typisk i forbindelse med renovering og ikke ved nybyggeri. Men ved at inkludere ESCO i byggeriets udbudsfase fik man to store fordele: For det første sikrede man, at konkrete krav om bæredygtighed og energiforbrug blev en central og selvstændig del af leverandør-udbuddet.

Ud fra beregninger på et forventet driftsforbrug konkurrerede leverandørerne simpelthen om, hvem der kunne tilbyde endnu bedre energioptimerede løsninger end de opstillede krav. På den måde fik man den bedst mulige energioptimering – inden for det samme budget.

For det andet var der brug for en model, der tager hensyn til, at brugen af bygninger – og dermed også energiforbruget – kan ændre sig meget over tid. Normalt er leverandørernes bud på drift af et nybyggeri nemlig forbundet med store risici – både for kommune og leverandør – idet de traditionelle OPS’er tager udgangspunkt i et ukendt, estimeret og fastlagt forbrug. Men i Gribskov Kommunes tilfælde har man udviklet en særlig ESCO-inspireret driftsaftale, hvor energiforbrug og afregning knyttes til brug af faciliteterne.

På den baggrund har Gribskov Kommune gennemført udbuddet, og det vindende konsortium bygger nu den første skole i Danmark, der er bygget i henhold til kravene i bygningsreglementet for lavenergibyggeri 2015.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her