Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/vvs

Installatører efterspørger markedsføring af oliefyrspulje

VVS. Der er kommet færre ansøgninger til oliefyrspuljen end forventet, lyder det fra Tekniq. Organisationens medlemmer efterspørger nu yderligere markedsføring af ordningen.

Af Lasse Andersen

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Afdelingschef i Tekniq Christian Jarby finder det bekymrende, at der kun er kommet knap 5.000 ansøgninger til oliefyrspuljen.

Otte uger efter oliefyrspuljen åbnede, er der i alt kommet 5000 ansøgninger fra danskere, der ønsker at skifte deres gamle oliefyr ud med en alternativ opvarmningsform. Det er ifølge Afdelingschef i arbejdsgiverorganisationen Tekniq Christian Jarby en del færre end forventet.

”Når man tager i betragtning, at der allerede efter to uger var kommet 4000 ansøgninger, så må man konstatere, at kurven nu er fladet ud. Det er bekymrende,” siger Christian Jarby.

Han mener, at en forklaring på den træge søgning kan være, at de husstande, der gerne vil skifte til varmepumpe eller solvarme, har brug for mere tid.

”Hvis man vil skifte til varmepumper eller solvarme, skal man bruge en del tid på at undersøge, hvor meget haven skal graves op eller hvor, solvarmeanlægget skal placeres. Det er komplicerede løsninger, hvorimod fjernvarme lægger lidt mere til højrebenet,” siger Christian Jarby.

”Det er også derfor at 50 procent af de 5.000 ansøgninger, der indtil videre er kommet, er til fjernvarme,” pointerer han.

Mere markedsføring nødvendigt

Op til åbningen af puljen gennemførte Tekniq en kampagne, hvor organisationen sendte information om tilskudsmuligheden ud til en lang række potentielle oliefyrsejere. Effekten af den markedsføring har, ifølge Christian Jarby, ikke været overvældende og Tekniq-medlemmerne efterspørger nu, at oliefyrspuljen bliver endnu mere synliggjort.

”Meldingen fra installatørerne er, at vi meget gerne må ”køre endnu en tur med markedsførings-trækvognen. Det tygger vi på i øjeblikket, for det koster jo nogle penge. Men det er helt sikkert, at der er brug for mere omtale af tilskudsmuligheden – ikke kun fra os, men også andre aktører,” understreger Christian Jarby.

Den seneste opgørelse fra Energistyrelsen viser, at 50 procent af de 5000 modtagne ansøgninger er til fjernvarme, 25 procent har søgt jordvarme, 15 procent luft-til-vand varmepumper og 10 procent solvarme.

www.installator.dk/vvs

Annonce
Fakta

Sådan er ansøgningerne fordelt

Energistyrelsen har i alt modtaget 5.000 ansøgninger fra danske husstande, der ønsker at skrotte oliefyret. Opdelt i regioner fordeler ansøgerne sig således.

Nordjylland 15%

Midtjylland 24%

Sydjylland 15%

Fyn 7%

Hovedstadsområdet 9%

Øvrige Sjælland 8%

Lolland/Falster 3%

Bornholm 19%

Kilde: Energistyrelsen

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her