Kabel- og rør-messe vokser trods økonomisk krise
VÆRKTØJ. Selvom det meste Europa er ramt af økonomisk krise, er der stadig stor interesse for Wire og Tube messerne i Düsseldorf.
Af Lasse Andersen
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Messerne Wire og Tube bliver for tolvte gang afholdt i Düsseldorf Messecenter fra 12. til 16. april, hvor udstillerne vil fremvise det nyeste inden for områderne tråd-, kabel- og rørbearbejdning.Udbuddet på Wire rækker lige fra maskiner til trådfremstilling og forædling over forskelligt værktøj og hjælpematerialer for procesteknik til råstoffer og specielle trådtyper.
På Tube vil der blandt andet blive vist råmaterialer, rør og tilbehør, maskiner til produktion af rør og hjælpemaskiner plus forskelligt værktøj til procesteknik.
Begge messer oplevede rekordstor interesse, da de senest løb af stablen i 2008. På trods af finanskrisen forventer arrangørerne dog et lignende resultat i år. Således ventes Wire-messen i år at blive besøgt af 1205 udstillere, hvilket er en stigning på 6,6 procent i forhold til 2008. Det samlede udstillingsareal skrumper dog en anelse og bliver med 54.000 m2 3,3 procent mindre end sidst.
Tube-messen ventes i år at vokse en anelse på kvadratmeter, og antallet af udstillere ventes også at stige en anelse.
Friedrich-Georg Kehrer, der er projektleder for messerne, mener, at blandt andet de store offentlige investeringer i infrastruktur, som er sat i værk for at booste de europæiske økonomier, er med til at øge interessen for branchen i disse krisetider.
