Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/branchen

Rekordmange besøgende på EL & TEKNIK

BRANCHEN. Målt på antallet af besøgende satte årets EL & TEKNIK-messe rekord. Antallet af udstillere faldt dog en anelse sammenlignet med 2008-udgaven.

Af: Lasse Andersen

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

I løbet af de tre dage EL & TEKNIK-messen varede, fik i alt 9.026 branchefolk en teknisk oplevelse i Odense Congress Center. Det er 246 flere besøgende end på 2008-messen, der blev afholdt under en international højkonjunktur.

Willy Goldby, direktør i VELTEK, som arrangerer messen sammen med Dansk Energi, er meget tilfreds med resultatet:

”Jeg kan kun betragte EL & TEKNIK 2010 som en succes såvel kvantitativt som kvalitativt. De meldinger, jeg har fået fra udstillerne, er, at der har været mange gæster på standene, og at der blandt de besøgende har været mange potentielle forretningsrelationer, siger Willy Goldby.

Hos Dansk Energi deler man begejstringen:

”At vi kan opnå så flot et resultat i en tid præget af økonomisk afmatning er enormt stimulerende,” siger projektleder Dorte Lindholm. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor det er lykkedes, at sætte besøgsrekord på et tidspunkt, hvor mange i branchen er hårdt ramt af krisen.

”Der var stor fokus på energispareløsninger på årets messe, og det er virkelig noget, der interesserer mange i branchen - fordi det er et område, der vil vækste massivt i de kommende år,” fastslår hun.

Nedgang i antallet af udstillere

I alt var 153 udstillere repræsenteret på messen, hvilket er en nedgang på 19 sammenlignet med 2008. Det betød dog ikke, at messen blev mindre arealmæssigt, for flere virksomheder havde i år købt større stande end tidlige – heriblandt Schneider Electric, der i år bredte sig i en hel hal. Det samlede messe-areal blev i år på 8330 kvadratmeter mod 7800 kvadratmeter i 2008.

Hos Dansk Energi, ser man allerede frem mod næste EL & TEKNIK-messe i 2012, som forventes at blive mindst lige så stor en succes, som den netop afsluttede messe.

”Vi har allerede nu fået henvendelser fra rigtig mange af udstillerne, der vil forhåndsregistrere sig til om to år. Det er meget positivt - og giver os appetit på at lave et brag af en messe igen.,” siger Dorte Lindholm.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her