Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/ventilation

Schneider udvider med intelligent varmestyring til boligen

INDEKLIMA. Schneider Electric udvider den intelligente LK IHC installation med fokus på energibesparelser.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Installatører landet over kan nu tilbyde slutkunderne en intelligent installation med fleksibel varmestyring, som ikke bare giver besparelser på varmeregningen, men også mere komfort i hjemmet. Nyheden kommer fra Schneider Electric, som nu udvider mulighederne for funktionalitet i den intelligente LK IHC Control-installation.

"Det er oplagt for os, sammen med installatørerne, at give slutkunderne en hjælpende hånd med at reducere deres energiforbrug ved hjælp af intelligent varmestyring i boligerne. Det gavner både den enkelte og miljøet som helhed" siger Jesper Plass, produktchef for IHC Control hos Schneider Electric.

Integration til ventilation, solvarme og ovenlys

Schneider Electrics løsning er rettet mod vandbaserede gulvvarmeinstallationer i nybyggeri og totalrenoveringer. Konkret består løsningen af en temperaturføler, nye funktionsblokke til LK IHC-controlleren og et statustryk til manuelt valg af driftformen.

Temperaturføleren monteres på væggen og kan desuden tilsluttes en føler til måling af gulvtemperaturen. Måleresultaterne sendes løbende til IHC-controlleren, som beslutter om der skal skrues op eller ned for varmen i det pågældende rum.

Varmestyringen til LK IHC Control spiller også sammen med andre dele af boligens opvarmning og ventilation. Temperaturfølerne kan nemlig bruges til at styre ovenlysvinduer, solvarme, solafskærmning og ventilation.

Fjernbetjening - også med iPhone

Funktionsblokkene i controlleren tilbyder tre forskellige driftformer: Beboet, ubeboet og frostsikring. "Beboet" kan kombineres med natsænkning og en ”på arbejde”-sænkning af temperaturen ud fra en forprogrammeret tidsindstilling.

Controlleren kan også tidsindstilles til at gå tilbage til "beboet" tilstand på en given dato og et bestemt klokkeslæt.

Desuden kan varmestyringen fjernbetjenes via web eller e-mail - en praktisk funktion, hvis man fx er på vej hjem fra ferie eller sommerhus. Andre funktioner er overstyring af temperatur og motionering af ventiler og pumper.

Fjernbetjening af varmestyringen kan også klares med den nye LK IHC Remote applikation til iPhone, som Schneider Electric introducerede tidligere på året. Det kræver blot en nyere IHC-installation, der har controller med viewer.

Temperaturfølere og statustryk til varmestyringen leveres i det velkendte LK FUGA design, så alle enheder designmæssigt passer perfekt ind i boligens el-installation.

-LA

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2010 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her