DGC-projekt udnævnt til årets bedste ForskEL-projekt
GAS. DGC modtog for nylig en pris for årets bedste ForskEL-projekt. Projektet er vurderet ud fra faglige resultater og projektets gennemførelse.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
ForskEL-projekt handler om de miljømæssige konsekvenser ved start og stop af kraftværkers gasmotorer. Baggrunden er, at alle kraftværker med en installeret effekt større end 5MWe fra 1. januar 2007 har afsat deres elproduktion på markedsvilkår. De nye regler kan påvirke driftsmønstret på en række værker og føre til flere start/stop-situationer for gasmotorerne. Formålet med projektet har været at vurdere indflydelsen af start/stop på den samlede emission af CO, NOx, og UHC.
Der er i projektet undersøgt 12 anlæg, som er repræsentative for det samlede gasforbrug på naturgasfyrede motorbaserede kraftvarmeværker i Danmark.
