Solar køber op i Otra Danmark
BRANCHEN. Virksomheden køber nu dele af aktiviteterne i Otra, og den endelige overtagelse ventes at ske i september 2010.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Otra Danmark opererer som grossist inden for produktområderne el-installationsmateriel, belysning, sikring/alarm, tele/data samt ledninger og kabler. Den del af forretningen, Solarkoncernens danske selskab Solar Danmark overtager, er for størstedelen salg til elinstallatører.
Omsætningen i de overtagne aktiviteter udgjorde 202 mio. kr. i 2009. De aktiviteter, som er relateret til elforsyningsselskaber, fortsætter i Otra Danmarks regi. Solar-koncernen med hovedsæde i Kolding arbejder hele tiden på at nå en position som den førende tekniske grossist ved at udvide produktsortiment og teknisk kompetence inden for el-, varme-, vvs- og ventilationsprodukter på de fire hovedmarkeder Danmark, Holland, Sverige og Norge. Med overtagelsen af Otra Danmark følger Solar op på et af sine strategiske fokusområder, som er at skabe vækst gennem opkøb, der vil styrke markedspositionen yderligere og i dette tilfælde altså på det danske marked.
