Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/drift

Danske virksomheder farer vild i udenlandske momsregler

DRIFT OG LEDELSE. Når firmaer opnår kontrakter i udlandet, kan momsreglerne være en af de største udfordringer. Der er flere vigtige ting at være opmærksom på.

Af Mia Salling

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Ordet moms får mange virksomheder til at ryste på hånden, og med udsigten til flere nye kontrakter i blandt andet Sverige, gælder det om at holde tungen lige i munden:

”Nogle virksomheder tror, at der slet ikke skal moms på fakturaen, når ydelsen leveres til et andet EU-land, men der skal altid moms på i sidste ende. Spørgsmålet er bare, hvilken statskasse der skal modtage momsen,” siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri.

En del virksomheder, der skal arbejde i udlandet for første gang, tror, at der skal dansk moms på fakturaen, eftersom de er en dansk virksomhed. Det er imidlertid forkert. Ved byggeydelser er det i stedet ejendommens beliggenhed, der afgør, hvilket lands kasse momsen skal i og hvilken momssats, der gælder. Er det for eksempel et byggeri i Tyskland, er momssatsen på byggeydelser og byggevarer på 19 procent, og er det et byggeri i Sverige, er momssatsen på 25 procent.

Som privatperson eller virksomhed

Andre virksomheder er meget i tvivl om, hvorvidt de skal udstede fakturaen med eller uden moms. Her er det altafgørende, om kunden er privatperson eller virksomhed. Er det for eksempel en vinhandler, der er momsregistreret, men skal have skal have udført arbejde på sit private hus, skal han betragtes som privatperson. Det betyder, at den danske håndværkervirksomhed skal momsregistreres i det land, vinhandlerens hus ligger i, og sørge for at momsen kommer på fakturaen.

Hvis samme vinhandler derimod skal have udført arbejde på vinbutikken, betragtes han som en virksomhed. I dette tilfælde gælder den såkaldte "reverse charge" - det vil sige omvendt momspligt. Her er det kunden - vinhandleren - der skal udrede momsen, men den danske håndværker skal stadig angive "reverse charge" og kundens momsnummer på fakturaen.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her