Erhvervsportal om: energi · vand · varme · belysning · indeklima · miljø · ventilation · sanitet · design · værktøj

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.installator.dk/byggeri

Få alle byggedokumenter på mobilen

BYGGERI. Nu er det muligt at samle referater, budgetter, tidsplaner og standarder over et byggeri på sin smartphone. Det vil optimere byggeprocessen, vurderer BYR Gruppen, der har udviklet en App, som gør det nemmere at styre byggeriet.

Af Oliver William Gunner

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Når der er gang i et større byggeri eller renovering, kan det være svært at huske alle detaljer. Referater, budgetter, tidsplaner og standarder er ikke altid lige ved hånden. Men der er hjælp at hente fremover. BYR Gruppen har udviklet en App, hvor man på sin smartphone kan samle alle dokumenter og derved altid have dem ved hånden.

Tilgængeligt for alle

"Det hænder, at vi sidder til bygherremøde, og en af aktørerne for eksempel ikke har referatet fra sidste møde med eller, at vi har brug for at se, hvad der nøjagtigt står i ABT93, men ingen har standarden ved hånden. Derfor tænkte vi, at det på en smart måde skulle være muligt at gøre det tilgængeligt for alle, og langt de fleste har en smartphone på sig, så derfor blev det en gratis App, som kan holde styr på alle dokumenter omkring et byggeri," forklarer Rasmus Storgaard, der er direktør i BYR Gruppen og primus motor i udviklingen af App´en, som ifølge direktøren ikke hidtil er set i byggebranchen.

Positiv respons på ny App

Siden App´en blev lanceret på www.byr.dk og i App Store under BYR i slutningen af december, har BYR Gruppen fået mange tilbagemeldinger fra arkitekter, bygningskonstruktører, entreprenører, funktionærer og andre i byggebranchen.

"Vi har fået utrolig positiv respons, og mange har allerede downloadet App´en og delt den med andre. Jeg ser frem til, at den bliver så udbredt, at der er mindst en person på en byggeplads, der bruger App´en, fordi de så altid har dokumenterne inden for rækkevidde," slutter Rasmus Storgaard.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her