Danfoss åbner unikt indeklima testcenter

Danfoss divisionen Heating Solutions åbner tirsdag et nyt testcenter i Vejle, der skal være først med løsninger på fremtidens klimastyring.

Testcenteret, der ligger bag Danfoss’ lokaler på Ulvehavevej i Vejle, er en 162 kvadratmeter stor bygning i to etager og består af tre testrum med forskellig gulvbelægning som træ og fliser, ligesom man finder det i almindelige boliger. På billedet ses et af de tre testrum. Foto: Danfoss.

I dag udstyrer husejere ofte deres bolig med varmepumper, ventilationsanlæg og gulvvarme. Tanken er at gøre huset mere energieffektivt, men i praksis modarbejder systemerne sommetider hinanden.

Der er således behov for ny viden på området, og Danfoss åbner på baggrund af dette et testcenter, der skal undersøge boligers samlede klimasystemer, så de fungerer optimalt. 

Læs også: Vi skal satse mere på energieffektivisering

”Det nye testcenter er en hjørnesten, fordi vi her kan afprøve og udvikle produkter, der kan imødekomme de behov, vi ser i markedet i dag og fremover. Mange huse er blevet så velisolerede, at man stort set kan varme dem op med en hårtørrer. Her er udfordringen at sikre et behageligt indeklima i de energieffektive huse, uden at beboerne skal gå på kompromis i dagligdagen og åbne dørene for at komme af med boligens overskudsvarme", forklarer Kim Christensen, der er Divisional President i Danfoss Heating Solutions. 

Øget tempo i produktudviklingen
Rummene i testcenteret er omsluttet af et kølerum, som ingeniørerne kan bruge til at simulere forskellige temperaturforhold og teste, hvordan produkter og klimasystemer opfører sig inde i testrummene.

Det betyder, at der selv på en varm sommerdag kan der udføres forsøg i huset, som om det var vinter med minus 20 grader.   

Læs også: Danfoss flytter produktion fra Kina til Viby

Indtil i dag har Danfoss haft et laboratorium, der kun kunne teste et produkt ad gangen. Udviklerne har således enten måttet vente på at kunne komme til eller været nødt til at afprøve nye produkter i private hjem.

Men en test i et privat hjem er ikke altid optimal ifølge Jacob Madsen, der er Vice President for Danfoss Electric Heating Systems og daglig leder af Danfoss i Vejle.

”En test i et privat hjem er ikke altid optimal, for vi kan aldrig gentage forsøget under præcis de samme vejrforhold. Det kan vi med testcenteret, som vil give os optimale muligheder for at arbejde med at optimere samspillet mellem teknologierne og skabe fremtidens effektive klimaløsninger til alle typer bygninger. De nye faciliteter vil sikre, at vi fremover kan få nye løsninger og produkter hurtigere på markedet,” siger Jacob Madsen. 

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Mød Wygwam Danmark A/S på El & Teknik 2026

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Powercon solgt til Maersk-ejet selskab

Installator.dk

Erhvervspuljen overtegnet: Branche efterlyser hurtigere sagsbehandling

Installator.dk

InstallatørGruppen fortsatte markant vækst i 2025

Installator.dk

Direktør forlader Green Power Denmark

Installator.dk

Bestanden af elbiler i Danmark når ny milepæl

Installator.dk

Direktør advarer: Elnet-forsinkelser kan ramme produktion og jobs

Installator.dk

Ørsted taber retssag: Vil have ændret skatteregler

Installator.dk

Fjernvarme i knibe: Kommune sender sag i skifteretten

Installator.dk

Færre konkurser i teknisk erhvervsliv

Installator.dk

Brændstofkrise får installatører til at kigge mod elvarebiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle