Annonce

Opret nyhed

Solcellepuljen og boligjob-ordningen kan ikke længere benyttes samtidig. Foto: Flickr/Marufish.

Ikke muligt at bruge boligjob-ordning og solcellepulje på samme tid

Boligjob-ordningen og solcellepuljen til private kan ikke længere benyttes samtidig. Det vækker kritik hos Tekniq.

BRANCHEN

Det er ifølge brancheorganisationen Tekniq ikke længere muligt for private både at benytte den revitaliserede boligjob-ordning og samtidig få del i solcellepuljen.   

Læs også: Større solcellepulje til husejere er på vej

Ændringen indebærer, at et gennemsnitligt solcelleanlæg til privat brug ifølge Tekniqs beregninger bliver omtrent 5.000 kroner dyrere.

Oprindeligt kunne begge ordninger benyttes, men med genindførslen af den nye boligjob-ordning, har Tekniq i en mail fra Energistyrelsen fået bekræftet, at ansøgere om solcellestøtte nu skal oplyse, at de ikke har tænkt sig at bruge boligjob-ordningen. Det skriver Ingeniøren.

Begrundelsen for ændringen er en afgørelse fra Europa-Kommissionen, som Energistyrelsen vurderer, betyder, at der ikke både kan ydes støtte via solcellepuljen og fradrag via boligjob-ordningen.  

Læs også: Installatører: Ny boligjob-ordning bliver god for branchen

Tekniq mener, at det får direkte konsekvenser for solcellemarkedet i Danmark. 

”Det er i strid med tidligere tilkendegivelser, at man nu skærer i støtten til solceller. Det er et skridt i den forkerte retning, og det har allerede fået flere udbydere til at trække deres kampagner for solceller tilbage”, siger underdirektør Simon O. Rasmussen fra Tekniq i en pressemeddelelse. 

Solcellepuljen for private åbner 1. oktober på Energinet.dk.

-JPN

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce