Klima-skadelige kølemidler overset problem i varmepumper
Varmepumper og fjernvarme skal efterhånden afløse fossile brændsler til opvarmning i Danmark. Men varmepumperne er fyldt med kølemidler, der i værste fald kan udlede op til 4.000 gange så meget CO2 pr. kg, hvis slipper ud. Ny lovgivning skal udfase brugen. Men allerede i dag er der klimavenlige alternativer.
Varmepumpen er et rigtig godt alternativ til fossil opvarmning af boliger. Det står fast. Men hovedparten af de varmepumper, der i øjeblikket installeres i danske hjem indeholder et kølemiddel, der bestemt ikke er klimavenligt.
Hvis kølemidlet slipper ud – og det kan det gøre ved service, eller når det skrottes – har det mest brugte R410a en drivhuseffekt på 2088 og det næstmest brugte R32-kølemiddel en drivhuseffekt, der pr. kg er 675 gange højere end drivhuseffekten fra udledning af 1 kg. CO2.
”Det er et skisma, vi står med. På den ene side er varmepumper bestemt en fordel for klimaet i forhold til fossile brændstoffer, men det er et overset problem, at de gængse syntetiske kølemidler skader klimaet. Vi har brugt mange kræfter på at tale problemet op – men uden det store held,” siger Søren Bülow, direktør i Dansk Køl & Varme til Installator.dk
”Man bliver ikke advaret om, at varmepumpen indeholder et kølemiddel, der belaster miljøet, hvis det slipper ud. Forbrugerne ved det slet ikke,” siger han.
Men hvor stort er problemet så, for kølemidler skal netop ikke slippe ud. Det skal blive i varmepumpen?
”Så længe systemet er lukket, sker der ikke noget. Men der kan altid opstå lækager. Derfor regner man med, at omkring 3 pct. af kølemidlet i gennemsnit lækker fra varmepumperne hvert år – og omkring 20 pct. ved demontering.
Mindst risiko er der, hvis varmepumpen leveres med kølemidlet påfyldt fra fabrikken. Hvis montøren selv skal fylde kølemiddel på, er risikoen større,” siger Søren Bülow.
Men der er allerede i dag alternativer til de syntetiske og klimaskadelige kølemidler.
”Der er i dag flere fabrikanter af varmepumper, der benytter propan som kølemiddel. Og i de store køleanlæg i f.eks. supermarkeder benyttes naturlige kølemidler som CO2, som har en GWP værdi på 1 og dermed er omkring 4.000 gange bedre for klimaet, end de tidligere brugte.
Og inden for industrien – slagterier, mejerier o.l. – ser vi typisk, at de rigtig store anlæg benytter ammoniak som kølemiddel,” siger Søren Bülow.
Der er dog måske en grund til, at der eksisterer en vis tilbageholdenhed omkring brugen af naturlige kølemidler.
”Mange tænker, at de naturlige kølemidler kan være lidt farlige. Og det er rigtigt.
Propan kan brænde. CO2 kan kvæle og ammoniak er giftig. Derfor kræver det efteruddannelse af dem, de skal håndtere midlerne. Men det er nok også en god idé at komme en tur på skolebænken igen, hvis man har taget sin uddannelse for 20 år siden,” siger Søren Bülow.
Fakta: GWP-værdi for kølemidler
GWP-værdien for et kølemiddel er et udtryk for, hvor stor en skadelig miljøpåvirkning det pågældende kølemiddel har på den globale opvarmning over en periode på 100 år.
GWP-værdien angiver, hvor stor drivhuseffekten er sammenlignet med drivhuseffekten fra udledning af 1 kg CO2.
Hvis et kølemiddel fx har en GWP-værdi på 3.000, betyder det, at udledning af 1 kg af stoffet påvirker drivhuseffekten på samme niveau som 3.000 kg CO2 i forhold til påvirkning.
Jo lavere GWP-værdi, des bedre for klimaet
Kilde: kølemidler.dk