Kommuner blokerer for husstandsvindmøller

De danske kommuner går langt for at forhindre opstilling af husstandsvindmøller, mener Brancheforeningen for Husstandsvindmøller og efterlyser fælles retningslinjer for, hvordan ansøgninger behandles. Kommunernes Landsforening (KL) afviser kritikken.

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller mener, at de danske kommuner spænder ben for markedet for husstandsvindmøller. Brancheforeningen ønsker nu fælles retningslinjer på området..

Markedet for husstandsvindmøller er i vækst, og de seneste år har mange danskere bosat i udkantsområder fået opsat en privat mølle, som forsyner boligen med hjemmeproduceret, vedvarende energi. Hos Brancheforeningen for Husstandsvindmøller er man dog langt fra tilfreds med tempoet i væksten. Foreningen mener nemlig, at de danske kommuner spænder ben for udbredelsen af de små møller ved at give afslag på en meget stor del af ansøgningerne om opstilling.

”Der er en stor gruppe af kommuner, som bruger kommunalfuldmagten til det yderste for at forhindre opstilling af møller, selvom de kalder sig ”grønne kommuner”. Typisk er et bestemt område af kommunen blevet udråbt til ”naturbeskyttelsesområde”, så der ikke må opstilles husstandsvindmøller. Det er selvfølgelig i orden i helt særlige tilfælde, men ofte er ”de beskyttede områder” ikke noget specielt. Man har blot besluttet, at der ikke kan opstilles husstandsvindmøller og kan ikke argumentere ordentligt for det,” lyder kritikken fra Ove Folmer Jensen, der er sekretariatschef i Brancheforeningen for Husstandsvindmøller.

KL afviser kritikken
Hos KL kan chefkonsulent i kontoret for Teknik og Miljø Christina Føns ikke genkende kritikken.

”Det er ikke et billede, jeg kan genkende. De kommuner, som vi har haft dialog med, håndterer ansøgninger om husstandsvindmøller på en fornuftig måde, flere har for eksempel lavet overordnede retningslinjer om husstandsvindmøller, som de følger. Og mig bekendt er der altså blevet sat husstandsvindmøller op de seneste år, så jeg ser ikke noget stort problem,” siger Christina Føns.

Hun understreger, at KL de seneste år har informeret kommunerne om husstandsvindmøller i forskellige dialogfora, og at Naturstyrelsen har udsendt retningslinjer om husstandsvindmøller.

Ansøgninger behandles forskelligt
Den indsats har dog på ingen måde båret frugt, mener Ove Folmer Jensen, som kalder de ansatte i kommunernes tekniske forvaltninger for ”grønne spirer”, når det handler om at behandle husstandsvindmølle-ansøgninger.

”Kommunerne står helt uden retningslinjer, når de modtager en ansøgning fra en borger, og skal nærmest selv til at lave dem. Det betyder, at der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige kommuner behandler ansøgningerne, hvilket selvsagt ikke er sundt for branchen,” siger Ove Folmer Jensen.

Ønsker fælles retningslinjer
For at gøre processen nemmere for både møllekøbere, leverandører, og de installatører, der skal sørge for tilslutningen, foreslår Ove Folmer Jensen, at brancheforeningen i samarbejde med kommunerne sætter sig ned og udarbejder fælles, vejledende retningslinjer på området.

Det forslag får blot Christina Føns til at fastslå, at kommunerne i høj grad selv har lov til at bestemme, hvad deres holdning til husstandsvindmøller er.

”Som reglerne er i øjeblikket har kommunerne meget vide rammer i forhold til selv at vurdere, om en husstandsvindmølle skal op eller ej. Så hvis man ønsker en ensretning af området, er det nok nærmere lovgivningen, man skal have lavet om,” konstaterer hun.

Installatøren får balladen
Hos Pinholt Elinstallationer ApS i Lemvig har man i flere år satset på husstandsvindmøller og indehaver Claus Pinholt mener lige præcis, at kommunernes store selvbestemmelse på området er problematisk.

”Jeg oplever at nogle kommuner er venligt stemte, mens andre er mere negative og stiller en masse krav. Det kan være i forhold til forskellige afstandsregler, hvilken farve møllen må have, eller om masten skal være en gittermast eller et rørtårn,” fortæller Claus Pinholt.

Han er træt af at stå med utilfredse kunder, når en kommune giver afslag på en ansøgning om at opstille en husstandsvindmølle.

”I sidste ende er det jo mølle-leverandørens problem, men det er mig, der står med kundekontakten og skal lægge øre til brok, hvis tilladelsen ikke kommer i hus,” pointerer Claus Pinholt.

Ove Folmer Jensen fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, vil ikke satse på en lovændring for at løse problemet - for ”det tager alt for mange år.” I stedet håber han på frivillig dialog med kommunerne. Til at begynde med har han i denne måned møde med en række fynske kommuner, som er villige til at diskutere fælles retningslinjer.

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Dansk Solcelleforening skifter fokus

Installator.dk

Ønskeseddel til ny regering: Adgang til arbejdskraft, grøn omstilling og omkostninger i fokus

Annonce

Installator.dk

Høje gaspriser kan koste 5.000 kr. mere for et standardhus

Installator.dk

Nu er hver femte personbil elektrisk

Installator.dk

Energinet: Elnettet skal udbygges hurtigt – men behovet ændrer sig konstant

Installator.dk

Brancheforening: Brug for national strategi for energilagring

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

Installator.dk

CFO forlader Verdo efter blot en måned

Installator.dk

Wavin ansætter ny nordisk direktør med fokus på klimatilpasning

Installator.dk

Stadig flere vælger en eldreven varebiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
Ventilation fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 3 hele kursusdage – Du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeld-knappen.

Dato

16.03.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

17.03.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Guldager A/S
Messe
Ses vi på FOODEXPO 2026?

Vision Watercare deltager på FOODEXPO i Herning, hvor vi står klar til at præsentere vores CTU-filtre til HoReCa-markedet. Med de rette vandfiltreringsløsninger kan caféer, restauranter og hoteller sikre stabil vandkvalitet – til gavn for både udstyr, drift og smag i det endelige produkt. Kom forbi vores stand og hør, hvordan vores løsninger kan bidrage til bedre vandkvalitet i professionelle køkkenmiljøer. Vi glæder os til at møde jer på messen!

Dato

22.03.2026

Tid

10:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning Danmark

Danvak
Gå-hjem-møde
Teknisk isolering

Når snitflader, brand og projektering kolliderer i praksis

Dato

25.03.2026

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

GN Belysning
Webinar
Sådan kommer du i gang med at dataopsamle korrekt med DALI2/DALI+

De nye trådløse DALI-2 og DALI+ standarder ændrer måden, du arbejder med lysstyring på – og med de nye BR18-krav bliver det endnu vigtigere at kunne opsamle og bruge data korrekt i dine installationer.

Dato

26.03.2026

Tid

14:30

Sted

Microsoft Teams

EET Danmark A/S
Kursus
Axis Kurser

Gør læring til et eventyr med Axis

Dato

27.03.2026

Sted

Online + classroom