Kraftfuld hardware-pakke sikrer optimal overvågning

Den unikke hardware-sammensætning i ABUS’ nye serie af IP-kameraer sikrer uovertruffen billedkvalitet, lav netværksbelastning og en overvågningsløsning uden flaskehalsproblemer.

Når en IP-overvågningsløsning skal være effektiv, er det nødvendigt, at alle komponenter er nøje afstemt med hinanden. Fungerer alle dele ikke i samspil, opstår der flaskehalse i systemet, som påvirker billedkvaliteten og driftssikkerheden.

– Vores udviklere har undersøgt markedet grundigt og sammensat en hardwarepakke, som sikrer knivskarpe billeder og lav netværksbelastning under HD-streaming. Alle komponenter fra linse til processor fungerer optimalt med hinanden, og resultatet er en serie af IP-kameraer, som holder, hvad de lover, forklarer Søren Brehm Jensen, Category Manager i ABUS-Gruppen Nordic A/S.

Fremtidens design
Den nye serie af IP-kameraer har et stringent design. Serien omfatter fire forskellige kameratyper til inden- og udendørs brug med dome-, boks-, kompakt- og tubekameraer.

Modellerne, der kan optage i 1080p, sikrer optagelse uden billedtab i tilfælde af netværksnedbrud, da kameraet gemmer data i den indbyggede hukommelse og automatisk skifter til netværksoptagelse, når kameraet igen får netforbindelse.

Optimeret integration
Serien af IP-kameraer kan integreres med video management-software fra blandt andet Milestone. Desuden kan kameraerne naturligvis benyttes i sammenhæng med ABUS’ brede udvalg af harddiskoptagere, der understøtter fuld HD 1080p optagelse på både 5-, 8-, 16- og 32-kanaler.

– Det vil normalt skabe et voldsomt pres på netværket at optage i fuld HD på op til 32 kanaler ad gangen, da fuld HD-optagelser kræver stor båndbredde. Ved hjælp af en nøje udvalgt digital signalprocesser fra Sony, holder vi netværksbelastningen på et lavt niveau sammenlignet med standard chipsæt, siger Søren Brehm Jensen.

Yderligere hardware-specifikationer:

  • Stor Tamron-linse af høj kvalitet – også i billedkanten.
  • 1/2,8” Sony Xmore-sensorer sikrer høj lysfølsomhed og minimalt billedstøj. Den store billedsensor er med til at reducere netværksbelastningen med to tredjedele sammenlignet med gennemsnitlige IP-kameraer, som generelt har 1/3,0” sensor.
  • Kraftfuld Sony Xarina DSP (digital signalprocesser) muliggør eksempelvis hardware WDR- og DNR-beregning. Dermed sikres knivskarpe overvågningsbilleder selv i miljøer med kraftigt modlys.
  • 1080p-modellerne har motorzoomobjektivet fra Tamron, som kan indstilles via webbrowser, og dermed kan brugeren optimere billedkvaliteten uden at forlade kontorstolen.
  • Alle kameraer kommer med ABUS’ unikke brugeropsætning, hvor brugere kan tildeles forskellige adgangsrettigheder afhængigt af deres funktion (administrator, montør, bruger mv.).
  • Dansk software med dynamiske hjælpemenuer, hvor der hele tiden er hjælpeforklaring til rådighed i højre side af skærmbilledet.

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

ECOFOSS - din professionelle samarbejdspartner og leverandør af LED belysning

Installator.dk

Andel fyrer mangeårig Clever-direktør

Installator.dk

Brødrene Dahl styrker køleforretningen

Installator.dk

Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Installator.dk

Mind Energy: Varm og tør sommer kan presse elpriserne op

Installator.dk

TEKNIQ: Rekrutteringspresset letter – men installationsbranchen mangler stadig folk

Installator.dk

Fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Installator.dk

Daikin åbner nyt trænings- og oplevelsescenter i Fredericia

Installator.dk

Kemp & Lauritzen vinder seks priser ved Danish Digital Awards

Installator.dk

Øland får ny fransk ejer

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle