Nem installation med ny koblingsdåse
Ny koblingsdåse fra Wavin har den fordel, at installatøren ikke behøver at skille den ad for at komme ind til selve koblingen.
Wavin har lanceret en ny type universel koblingsdåse under navnet type 5, der ifølge Wavin er hurtigere og lettere at montere end traditionelt opbyggede koblingsdåser. Den kan både bruges til brugsvand og varme og kan monteres i både murede- og pladevægge.
Årsagen til, at den er lettere at montere end andre typer, skyldes ifølge Wavin, at installatøren ikke behøver skille den ad for at komme ind til selve koblingen. Den har indbygget pladevægstilbehør, og den kan monteres både for- og bagfra.
- OWG

