Nu introduceres næste generation af indreguleringsventilen Stad, som har fået et mere ergonomisk og betjeningsvenligt håndhjul. Den digitale skala viser to decimaler, hvilket giver en mere præcis aflæsning og forindstilling. Måleudtagenes slutmuffer og plastholdere er ændret, så det giver en lettere arbejdsgang.
Stad-ventilen kom til verden i 1957 og har været en del af mange VVSeres daglige liv siden da. Hver femte manuelle indreguleringsventil installeret i vandbårne køle- og varmeanlæg over hele verden er en Stad.
