Ny I-VIEW pandelampe med forbedret lys og længere driftstid
SCANGRIP præsenterer en opgraderet version af den populære I-VIEW pandelampe, der nu lyser 60% kraftigere og kommer i et nyt moderne design.
Med den nyeste COB LED teknologi er I-VIEW en genopladelig pandelampe, der oplyser hele dit arbejdsområde. Pandelampen leveres med en trinløs lysdæmperfunktion fra 10% til 100% med op til 400 lumen og har indbygget sensorfunktion, så du nemt kan tænde og slukke for lampen ved at føre en hånd frem og tilbage foran lampen.
Vil du være sikret effektivt lys til hele arbejdsdagen, kan SCANGRIP POWERBANK anvendes for at forlænge driftstiden. Den kan nemt klikkes på pandebåndet med den medfølgende fjederklemme.