Nyt alternativ til arbejdshandsker i læder
Arbejdshandsker i læder og PVC beskytter ofte ikke godt nok og nogle indeholder skadelige stoffer. Med den nye...
Handskerne fremstilles i en vandbaseret proces og med miljøvenlig belægning uden opløsningsmidler. De er pH-neutrale samt testet fri for mere end 100 forbudte kemikalier og indeholder dermed ikke kræftfremkaldende stoffer, pesticider og tungmetaller, herunder dimethylfordamid (DMF), silikone, ftalater og azofarvestoffer, siger Merete Pedersen, der er Marigolds repræsentant i Norden.
Ifølge Merete Pedersen er den nye Nitrotough-serie tiltænkt almindelig brug, hvor især handsker i læder og kunstlæder i dag er udbredte.
Læderhandsker yder ikke brugeren beskyttelse mod olie, vand og andre væsker, der let trænger igennem. Handskerne bliver dermed kolde og stive samt mister komforten. Desuden er de typisk ikke særlig slidstærke og tilbyder kun beskeden skærefasthed. Nitril har derimod mange fordele. Først og fremmest yder materialet langt bedre beskyttelse mod olie, smørefedt og andre væsker end læder og PU, fortæller hun.
Nitrotough N1000-serien er allroundhandsker til brug i alle brancher, hvor der kræves beskyttelse mod mekanisk påvirkning, samt inden for håndværk og montage. Serien består af fire modeller, der alle fås i to versioner enten fuldt nitrildyppede eller ¾ dyppede med fri overhånd for en bedre ventilation til hånden. N1200 og N1300 har glat nitriloverflade, mens N1500 og N1700 har ru overflade. Handskerne leveres i størrelserne syv til ti.
-SRR