Prisstigninger og leveringsvanskeligheder af byggematerialer gør mesters liv usikkert
Entreprenører og håndværksmestre kan knapt følge med ordretilgangen. Men mange er siden årsskiftet blevet udfordret af ekstraordinære store prisstigninger og leveringsvanskeligheder fra leverandører. For hvem skal egentlig betale prisstigningerne?
Bygge- og anlægsbranchen har oplevet markante prisstigninger og leveringsvanskeligheder på visse materialer blandt andet på grund af coronapandemien og det overvældende vintervejr i Texas, USA. Tekniq Arbejdsgiverne skriver i en pressemeddelelse: ”Stigende råvarepriser presser virksomhederne og kan få allerede udsatte virksomheder til at dreje nøglen om de kommende måneder. Flere virksomheder indenfor installations- og metalbrancherne er da også gået konkurs i årets første fire måneder i forhold til sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik”.
Det vækker selvfølgelig økonomiske bekymringer blandt håndværksmestre og entreprenører. Kan prisstigningen sendes videre til kunden, eller er det håndværkeren, der må bære omkostningen?
Kend din aftale
SMV danmark skriver i en pressemeddelelse, at det afgørende i denne situation er, hvad der står i aftalen. Har man ret til at regulere sine priser, eller er de faste i hele perioden?
” Stigende råvarepriser presser virksomhederne og kan få allerede udsatte virksomheder til at dreje nøglen om de kommende måneder.
Maria Schougaard Berntsen
”Udgangspunktet er, at den tilbudte pris er fast, og det kræver derfor en særlig aftale om noget andet, før håndværkeren har ret til at regulere sine priser og dermed sende regningen for prisstigningen videre til kunden”, oplyser SMV danmark.
”Bygger du for en forbruger, og har man ikke aftalt noget særligt, eller er der aftalt AB Forbruger, er udgangspunktet det ovenfor beskrevne, at prisen er fast i hele kontraktperioden. Håndværkeren har derfor ikke ret til at regulere sine priser, hvis prisen på materialerne stiger efter aftalens indgåelse. Det er derfor håndværkeren, der må bære omkostningen for de højere materialepriser”, lyder det fra SMV danmark.
Har man indgået en entrepriseaftale med AB 92, er udgangspunktet ligeledes, at prisen er fast i kontraktperioden, og der ikke er adgang til at regulere priserne.
”Men har man i forbindelse med aftalens indgåelse taget Håndværksrådets/SMVdanmarks standardforbehold til AB 92, er der i standardforbeholdets punkt 9 aftalt, at Bygge- og Boligstyrelsens pris- og tidscirkulære gælder. Efter disse regler er prisen fast de første 12 måneder efter tilbudsdagen, hvorefter prisen indeksreguleres. Oplever man ekstraordinære prisstigninger inden for de første 12 måneder, indeholder pris- og tidscirkulæret en såkaldt ”katastrofeklausul”, hvorefter man har ret til at indeksregulere sine priser. Der er dog skrappe krav til, at man har ret til en sådan indeksregulering”, oplyser SMV danmark.
Leveringsvanskeligheder
Udover prisstigninger oplever mange entreprenører leveringsvanskeligheder på visse materialer. Det gælder for eksempel stål. Problemet er, at det som udgangspunkt ikke giver entreprenøren ret til ekstra tid, at de materialer, som entreprenøren skal levere til arbejdets færdiggørelse er forsinkede. Svigtende materialeleverancer er en ”entreprenørrisiko”, forlyder det fra DI Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
”Entreprenøren vil dog efter omstændighederne have krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprenøren kan dokumentere, at svigtende leverancer konkret kan begrundes i for eksempel en force majeure-situation eller usædvanligt vejrlig”, skriver DI Dansk Byggeri.
DI Dansk Byggeri nævner coronapandemien og det strenge vintervejr i Texas som eksempler.
”Det er umiddelbart DI Dansk Byggeris vurdering, at denne særlige materialeknaphedssituation i de konkrete tilfælde kan betragtes som force majeure, og således at forsinkelse som følge heraf kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse”.