KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Projektledelse IPP

Vil du opdatere dine færdigheder med projektledelse, så du får værktøjer til at styre et projekt sikkert i mål?

Kategori

Uddannelse

Sted

Hellerup

Start dato

19. august 2024

Slut dato

28. oktober 2024

Foto: KEA

Med fagmodulet Projektledelse kvalificerer du dig til at lede og styre mindre og mellemstore projekter, og du lærer at motivere og kommunikere med mange forskellige interessenter.

Du får en solid værktøjskasse med nye redskaber og modeller, der kan bruges på tværs af brancher, projekter og mennesker.

Du lærer at anvende metoder til udvikling af processer, strukturer og arbejdsmiljøer og at vurdere metoder til at omsætte ideer til kunderelaterede koncepter og markedsudvikling.

Når du har gennemført fagmodulet, kan du udarbejde en beskrivelse af projekt- og problemløsning.

Du kan også anvende principper for projektarbejde og projektledelse, herunder hvordan du kan anvende styringsmodeller og værktøjer for forskellige typer af udviklingsprojekter.

Du bliver i stand til at arbejde professionelt med:

  • Projektledelse
  • Projektstyring
  • Agile projektformer
  • Ressourceallokering

DU LÆRER AT

  • Forstå praksis og metoder inden for projektledelse og et bredt udvalg af anvendte metoder
  • Vurdere praksisnære problemstillinger og vælge løsningsmuligheder for en hensigtsmæssig organisering af et projekt
  • Lede, styre og deltage i små og mellemstore projekter
  • Udvikle egen praksis i en struktureret sammenhæng

UNDERVISNINGS­FORM

Fagmodulet er tilrettelagt, så du kan passe dit arbejde ved siden af studierne.

KEA lægger vægt på et tæt samspil mellem teori og praksis gennem hele uddannelsesforløbet. Dine erfaringer og kompetencer inddrages i undervisningen, og det, som du lærer, kan du med det samme bruge i dit arbejdsliv.

Fagmodulet afsluttes med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et kort projekt udført individuelt eller som gruppe.

MÅLGRUPPE

Fagmodulet er en del af Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion og henvender sig fx til dig, der har baggrund i en produktionsvirksomhed og gerne vil fungere som produktudvikler, produktionschef, projektleder eller rådgivende konsulent.

OPTAGELSESKRAV

Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:

  • Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
  • CV med relevant erhvervserfaring

RELEVANT UDDANNELSE

  • En gennemført erhvervsuddannelse
  • Grunduddannelse for voksne
  • Gymnasial uddannelse
  • eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.

RELEVANT ERHVERVSERFARING

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:

  • Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
  • Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en REALKOMPETENCEVURDERING. Kontakt vores STUDIEVEJLEDER, hvis du vil vide mere.

Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.