Fagfolk skriver: Radonsug fremtidssikrer nye bygninger

Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet.

Radon er en radioaktiv luftart, der forekommer naturligt i jorden, og som kan trænge ind i bygninger gennem utætheder. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderede i 2009, at radon er den næstvigtigste årsag til lungekræft hos mennesker kun overgået af rygning. WHO’s vurdering har ført til skærpede krav i det seneste bygningsreglement (BR10). I bygninger opført efter BR10 må radonindholdet i indeluften ikke overstige 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter luft).

En bygning skal opfylde det bygningsreglement, der var gældende, da den blev opført, gennemgik væsentlige forandringer eller skiftede funktion. Er der givet byggetilladelse efter BR10, skal bygningen opfylde kravene i BR10 i hele bygningens levetid. Det er ejerens pligt at sørge for, at bygningen bliver vedligeholdt. Kombinerer man lufttætning og ventilation med radonsug, kan bygningen overholde kravet til radon over tid. I nye bygninger bør man derfor udføre konstruktionerne mod jord, så man senere let kan etablere et radonsug. Fundamentet er det første, man bygger, og det sidste, man river ned. Man skal derfor forberede radonsuget til op over terrændækket.

Bygninger bliver utætte med tiden
Selvom bygningens konstruktioner mod jord var tætte, da bygningen blev opført, vil tætheden i praksis være vanskelig at bibeholde i hele bygningens levetid. Ælde, slitage og forandringer som sætningsskader og støbeskel fx mellem den oprindelige bygning og en tilbygning kan gøre bygningen utæt. Det samme kan nye installationer, der gennembryder konstruktionerne mod jord.

Er radonindholdet i indeluften for højt, kan ventilation hjælpe. Bygningsreglementet kræver et luftskifte svarende til ½ gang i timen pr. opvarmet m². Overholder bygningen kravet til luftskifte, og er der stadig for meget radon i indeluften, bør man installere et radonsug. Et radonsug er den mest effektive metode til at begrænse radon i bygninger. Suget virker ved at reducere trykforskellen mellem gulvkonstruktionens over- og underside. Inde i en bygning skal der altid være et lille undertryk, der forhindrer, at varm og fugtig luft bliver presset ud i konstruktionerne og kondenserer i isoleringen. Men er undertrykket i bygningen væsentligt større end under bygningen, og er der utætheder i konstruktionerne mod jord, vil radon blive suget ind i bygningen. Et sug under bygningen reducerer trykforskellen og modvirker på den måde effekten af undertrykket i bygningen.

Forbered radonsug i nye bygninger
Man kan forberede senere installation af radonsug i nye bygninger ved at etablere et suglag under bygningen og føre et rør fra suglaget til op over terrændækket. Gennemføringen af røret i terrændækket skal være tæt, så radonholdig luft ikke kan trænge ind i bygningen. Etablerer man ikke radonsuget med det samme og fører røret til det fri, skal røret forsegles lufttæt i toppen, så man senere kan bryde forseglingen og etablere radonsuget. 

Gennem suglaget skal luft let kunne passere. Et suglag kan for eksempel bestå af de materialer, man traditionelt anvender som kapillarbrydende lag for eksempel singels eller coatede, løse letklinker. Plastindustrien har med faglige bidrag fra blandt andet SBi udviklet en ny eps-plade (hård flamingoplade), der har smalle luftkanaler, og som derfor kan fungere som suglag. Pladen er også kapillarbrydende og isolerende, men isolerer dog ikke lige så godt som almindelig eps-isolering. Den lægges under det nederste lag eps-isolering i terrændækket.

Suget kan være et såkaldt passivt sug, hvor det er skorstensvirkningen, der sænker trykket i suglaget og leder luft bort gennem et lodret rør til det fri. Skorstensvirkningen er forårsaget af temperaturforskel og vind. Fører man røret gennem et uopvarmet rum uden på bygningen eller i en ydervæg skal røret være isoleret. Er der meget radon i indeluften kan det være nødvendigt at gøre suget aktivt ved at montere en ventilator på røret.

Radonsug i eksisterende bygninger
BR10 anbefaler, at man udfører enkle og billige tiltag i eksisterende bygninger, hvis radonindholdet i indeluften ligger mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³. Er radonindholdet i indeluften over 200 Bq/m³, anbefaler BR10, at man går i gang med mere omfattende tiltag. Radonsug er et effektivt tiltag, der kan være nødvendigt for at imødekomme anbefalingerne.

Er huse placeret på et lag af groft grus, klinker eller tilsvarende materiale kan radonsuget skabe et undertryk i dette lag set i forhold til boligen. Du kan etablere et radonsug ved fx at føre et rør igennem betongulvet og ned i gruslaget. Det er vigtigt at tætne gennemføringen. Du skal føre røret op over taget, og du kan eventuelt tilslutte en ventilator.

Vil du vide mere om radon er der hjælp at hente i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling og SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger. SBi afholder også et kursus i radonsikring af nye og eksisterende bygninger den 7. juni 2012 i Lyngby. Læs mere om kurset på sbi.dk/kurser.