Salget af kælderventiler eksploderer

Forrige sommers ekstremregn har medført en markant stigning i salget af kælderventiler, oplyser producent Sejma Industries ApS og Lauridsen Handel og Import A/S. ”Det er en anerkendt løsning på vandproblemet”, mener ekspert, og derfor vil denne udvikling fortsætte i takt med mængden af regn og oversvømmede kældre.

Voldsomme regnbyger betyder mange steder oversvømmede kældre, ildelugtende kloakvand indenfor og måneder med en affugter, men nu tager husejerne kampen mod vandet op, og anskaffer sig i stor stil kælderventiler til at holde kloakvandet i kloarken.

Ifølge Sejma Industries ApS har skybruddet i sommers betydet en firedobling af salget af kælderventiler, som også går under navnet tilbageløbsstop og højvandslukker.

”Skybruddet betyder enormt meget for salget. Omkring 80 procent af vores salg af tilbageløbsstop har netop været til Storkøbenhavn, og jeg er sikker på, det skyldes, at skybruddet ramte hårdest her,” siger Tonny Mønster, der er sælger og reklameansvarlig i Sejma Industries ApS.

Hos Lauridsen Handel og Import A/S er salget også steget stødt, henover de senere år, og det fik endnu et ordenligt ryk opad igen sidste år. Marketingchef Lars Frederiksen mener ligefrem, at vejrsituationen kan måles ud fra antallet af besøgende på deres internetside.

”Efterhånden har boligejere i udsatte områder fået øjnene op for de godkendte højvandslukkere, da det er en særdeles overskuelig investering, og derfor er interessen blandt kloakmestrene også stigende, hvilket vi kan mærke på tilslutningen til de kurser, som vi udbyder,” siger Lars Frederiksen.
 
Eneste løsning lige nu

Det er alt for dyrt at udvide de nuværende kloaknet, hvis formålet alene er at sikre mod oversvømmelserne fra fremtidens forventede ekstreme regnskyl, det viser klimaplanen for København fra oktober 2011.

Det vil koste omkring otte milliarder kroner at udvide kloakkerne, så de er rustede til at følge med de vandmasser og den stigende nedbør, som klimaeksperter regner med, vil være en realitet i fremtiden. Derfor anbefaler de konsulenter fra Rambøll og Cowi, der har lavet anbefalingerne til klimatilpasnigsplanen for Københavns Kommune, at det er husejerne selv, der skal sikre deres huse mod oversvømmelse ved at installere en kælderventil. 

Lektor i spildevand Peter Steen Mikkelsen fra Danmarks Tekniske Universitet bakker op om rapportens konklusion.

”Kælderventiler er en helt basalt god idé, for det er jo en nem måde at undgå at kloakvandet stiger op i kælderen,” siger Mikkelsen.

Han drysser dog også lidt malurt i bægeret.

”Jeg kan godt være lidt skeptisk overfor om de i længden vil fungere. Det er jo ikke sikkert, at vi får monsterregn alle steder hvert år, og i så fald kan det jo godt være, at man hen ad vejen glemmer vedligeholdelsen af ventilerne.”

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Roth Danmark A/S

Sponseret

Har kunden brug for flere gulvvarmezoner?

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Installator.dk

Varmepumpesalget stiger markant – men det er ikke de tilskudsberettigede, der trækker læsset

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle