SIF Gruppen indleder samarbejde om VVS og ventilation

Øget fokus på grøn energi og en voldsom teknologisk udvikling, har fået SIF Gruppen A/S til at indgå et strategisk samarbejde vedrørende VVS, ventilation og køl.

De seneste år er efterspørgslen på grønne løsninger, der kan sænke private og virksomheders energiforbrug, steget. Den teknologiske udvikling på området er gået hurtigt, og udbuddet af løsninger er blevet større. Derfor indleder SIF Gruppen nu et samarbejde, der ruster virksomheden til området. 

Kompetencerne udvides
”Vi har fundet en samarbejdspartner med stor ekspertise inden for entrepriser og service på VVS, ventilation, sprinkler og køl. Det er områder, som SIF Gruppen ikke selv har haft de interne kompetencer til at udføre. Samarbejdet gør det muligt at levere samlede tekniske løsninger inden for både disse områder samt de kompetenceområder, hvor vi i SIF Gruppen har vores ekspertise, blandt andet el, sikring og CTS-energistyring. Med det nye samarbejde vil vi i SIF Gruppen fremover kunne sikre vores større erhvervskunder de bedste kompetencer og løsninger inden for de nævnte områder," fortæller SIF Gruppen i deres nyhedsbrev.

De personlige relationer bevares
Det strategiske samarbejde indebærer i praksis at en del af SIF Gruppens VVS-afdeling overgår til den nye samarbejdspartner. Det vil fremover være dem, der varetager installations- og serviceopgaver for større kunder. Man vil som kunde hos SIF Gruppen dog ikke opleve den store forskel i de personlige relationer.

”Hvad angår de mindre serviceopgaver for både private og erhvervskunder vil vi bevare kunderelationerne, idet vi fortsat vil have en mindre gruppe af servicemontører til at varetage disse opgaver," skriver SIF Gruppen.

Installatør Horisont har forsøgt at få navnet på den nye samarbejdspartner, men det har ikke været muligt.

- RR

KlarPris

Sponseret

KlarPris opgraderer søgningen: Endnu nemmere at finde det rigtige produkt

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Andel fyrer mangeårig Clever-direktør

Installator.dk

Bravida sætter strøm til varebilerne = markant lavere omkostninger og gladere montører

Installator.dk

Mind Energy: Varm og tør sommer kan presse elpriserne op

Installator.dk

TEKNIQ: Rekrutteringspresset letter – men installationsbranchen mangler stadig folk

Installator.dk

Fremtidens varebiler 2026: Grønne, digitale og klar til nye forretningsbehov

Installator.dk

Daikin åbner nyt trænings- og oplevelsescenter i Fredericia

Installator.dk

Kemp & Lauritzen vinder seks priser ved Danish Digital Awards

Installator.dk

Øland får ny fransk ejer

Installator.dk

Caverion sikrer sig millionordre på dansk datacenterudvidelse

Installator.dk

InstallatørGruppen klar til børsen med værdi på 4,5 mia. kr.

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle