Sikker strømforsyning giver skæve arbejdstider

Bilradioen sender 19-nyhederne, da jeg triller ind på gårdspladsen hos Piller Danmark i Kirke Hyllinge. Det er mørkt. Et kig på mobiltelefonen gør mig opmærksom på et ubesvaret opkald for et kvarter siden. Jeg ringer, og Ronny Nielsen tager straks telefonen og bekendtgør, at han er ca. et kvarter forsinket. Alt ok. Det har nemlig ikke været nemt at få aftalen i stand. Flere gange har han af arbejdsmæssige hensyn været nødt til at flytte vores aftale. Men denne gang skulle det gerne lykkes.

Svært at få folk
Efter 10 minutters tid kommer varevognen ind på gårdspladsen og bliver parkeret ved siden af min bil. Ud springer Ronny Nielsen og byder indenfor. Arbejdsdagen er endelig slut – i hvert fald den, der omfatter levering, installation og servicering af nødstrømsanlæg.

Da kaffen er serveret, og der falder ro på, er den ledende autoriserede elinstallatør klar til at fortælle om sin virksomhed og sin hverdag.

”Jeg har haft eneforhandlingen af Piller nødstrøms-anlæg i Danmark siden december 1992, rent faktisk har jeg arbejdet med Pillers nødstrømsanlæg siden 1982, så det er blevet min levevej. I øjeblikket er vi tre teknikere, en salgsingeniør, en kontormedarbejder og en bogholder i min virksomhed”, indleder Ronny Nielsen veloplagt trods det sene tidspunkt og fortsætter:

”Når man skal arbejde med nødstrømsanlæg, skal man være dedikeret til sit arbejde. Den ene af mine to ansatte teknikere er p.t. min egen søn, og det er ingen tilfældighed. Med andre ord er og har mine teknikere altid været håndplukkede. Jeg har desværre med tiden konstateret, at det kan være endog meget svært at skaffe nye folk til denne branche. For så snart de erfarer, at vi arbejder på skæve arbejdstider, der indbefatter weekender og helligdage, trækker de følehornene til sig. Det er bare den hverdag, vi lever med. Vores arbejde må nødvendigvis indrettes efter virksomhedernes planer og ikke omvendt. Det betyder også, at vi bliver sikkerhedstjekket af firmaerne, inden vi får ordren, ligesom vi er underlagt skrappe krav i forbindelse med adgangskontrol hos kunderne.”

Kontrol, kontrol og kontrol
Det er ikke usædvanligt, at nødstrømsanlæg yder helt op til fem MW. Det er meget store kræfter – voldsomt mange ampere i kæmpestore kabler, der gør arbejdet fagligt udfordrende for Ronny. Ikke mindst fordi mange af firmaets kunder hører til dels i toppen af dansk erhvervsliv (rederier, banker, forsikringsselskaber og andre datatunge virksomheder), dels er store hospitaler (f.eks. Rigshospitalet, Aalborg Sygehus og Glostrup Sygehus), hvor der absolut heller ikke må gå noget galt.

”Det giver naturligvis en tilfredshedsfølelse, når man får en stor opgave på f.eks. Rigshospitalet eller hos A.P. Møller og kan løse den uden nogen problemer. Det kræver stor selvdisciplin hos os teknikere. Og derfor arbejder vi ud fra devisen:

”’Tillid er godt, men kontrol er bedre!’ Det er bestemt ikke udtryk for mistillid til min medarbejdere, for det gælder også for mig selv. Alle anlæg bliver gennemkontrollerede i alle ender og kanter, inden de tages i brug, for der må bare ikke være eller ske fejl. Vi har i den grad 0-fejlspolitik, og det er absolut nødvendigt for at være i denne branche, det er forbundet med en vis risiko, men også god indtjening,” understreger Ronny Nielsen og uddyber, mens han rejser sig efter kaffen:

”Fejl koster! Og det er ikke kun penge, vi taler om. Hos mange af vore kunder er der stor datafølsomhed, ligesom nogle af dem har med pengestrømme/-handler at gøre – for disse kunder kan et strømsvigt betyde tab af mange penge. På hospitaler kan strømsvigt i værste tilfælde koste menneskeliv, hvis apparaturer slukker eller patientdata forsvinder blot midlertidigt. Det er disse potentielle risici, vores egenkontrol skal modgå. Men det er kun den menneskelige faktor, der dog må siges at være den potentielt største fejlkilde, da de anlæg, vi leverer, har en MTBF på mere end 600.000 timer. Det betyder, at der er en middeltid på mere end 600.000 timer mellem fejl på anlæggene.”

Lang anlægslevetid
I Installatør Horisont har vi på energiområdet mange gange beskrevet, hvordan kassetænkning og kortsigtet økonomisk planlægning i projekteringsfasen har forhindret den på længere sigt mest fordelagtige løsning. Det samme problem oplever Ronny Nielsen.

”Bygherrerådgiverne har desværre en tendens til at koncentrere sig om en meget kortsigtet økonomisk horisont. Rådgiverne er ikke i tvivl om, at de skal have et nødstrømsanlæg, men i projekteringsfasen bliver det ofte til en ringere og dermed knap så sikker løsning. Ikke sjældent kommer selvsamme virksomheder dog tilbage flere år efter og vil have monteret den - for os at se - rigtige løsning, der giver maksimal sikkerhed i strømforsyningen hos data- og kommunikationstunge virksomheder eller på hospitaler, der f.eks. skal bruge store startstrømme til MR-scannere.”

Piller-anlæggene kan både være statiske og roterende. Pillers roterende UPS-anlæg, har typisk en levetid på 25 år.

”Det er denne lange levetid kombineret med den meget lave fejlfrekvens, som kunderne bør holde op mod prisen”, siger Ronny Nielsen og peger på, at edb-systemer ikke tåler strømafbrydelser – ej heller kortvarige.

”Der skal være strøm på systemet hele tiden for ikke at miste værdifulde data eller handler, og derfor kan merinvesteringen her og nu nemt tjene sig hjem over en 25-årig periode. Hele pointen med nødstrømsanlæg er, at ingen lægger mærke til hverken anlæggene eller deres funktion – de skal blot sikre en 100 procent stabil strømforsyning.”

Koblet på hele tiden
”Vores anlæg er koblet sammen med det øvrige forsyningsnet og tager over, i det øjeblik strømmen forsvinder fra nettet. Så træder batterierne i funktion og samtidig startes dieselmotorer (hvis sådanne er installeret), der kan generere power til UPS-anlægget og lade batterierne op igen. Det kan være nødvendigt, hvis strømsvigtet varer længere, end batterierne kan klare på egen drift. I DR-byen har vi f.eks. monteret et anlæg, der kan levere fem MW med fuld power på batterierne i syv minutter. Vi har monteret 2.040 batterier af 41 kg stykket. Det siger noget om anlæggets størrelse, og hvorfor egenkontrollen er altafgørende”, bemærker Ronny med et smil.

”Vi har det princip, at vi hellere overdimensionerer end underdimensionerer – for en sikkerheds skyld. Det er en del af vores sikkerhedskoncept, at vi gør meget ud af installationerne, der forbinder nødstrømsanlæggene til resten af det elektriske system.”

Regelmæssige serviceeftersyn
”Vi har en stabil kundekreds, men vi kan også i vores branche mærke, at nogle kunder godt vil spare på omkostningerne, hvilket betyder, at vi sommetider leverer et anlæg, som ikke svarer til det, vi anbefaler ud fra forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.”

Men har man erhvervet sig et nødstrømsanlæg, er det, som når man har købt en bil – der skal kontinuerlige serviceeftersyn til, for at det fungerer optimalt.

”Vi opererer med store og små eftersyn. De store skal ske en gang årligt og de små ca. halvårligt. Til et eftersyn termofotograferer vi f.eks. batterierne, for at konstatere om de yder maksimalt. Gør de ikke det, udbedrer vi fejlen på den ene eller anden måde.”

Andre virksomheder ønsker dog at sikre sig endnu bedre mod strømsvigt og får installeret et redundant anlæg, hvilket vil sige et parallelt anlæg. Hvis det ene anlæg skulle falde ud, kan det andet anlæg klare den fulde belastning.

Et af de mest solgte anlæg er det roterende Uniblock-anlæg med en motor-generator. Selve systemet er en roterende uafbrydelig nødstrømsforsyning.

”Kun UPS-systemer med elektrisk isolation tilbyder fuld beskyttelse af last imod alle potentielle risici. Uniblock’en er en kombination af den nyeste effekt-elektronik og en helt speciel elektrisk maskine, der garanterer ubegrænset energiflow under alle lasttilstande og desuden kan levere en udgangsstrøm på 14 x IN, også i batteridrift. Som en generator på et elværk frembringer Uniblock’en en fejlfri sinuskurve”, forklarer Ronny Nielsen, der efterhånden ser brugt ud.

Et kig på væggen bekræfter, at det er blevet sent. Men som han siger, da jeg giver hånden til afsked:

”Det skal du ikke tænke på, det er som en helt almindelig arbejdsdag – de slutter aldrig kl. 16!”