Annonce

Opret nyhed

Sikkerhedsstyrelsen trak torsdag et forbud mod salg af fem typer solcelle-invertere tilbage.

Sikkerhedsstyrelsen åbner for erstatninger efter solcelle-bommert

De virksomheder, der er blevet ramt af Sikkerhedsstyrelsens fejlagtige forbud mod fem typer solcelle-invertere, kan måske se frem til økonomisk kompensation.

ENERGI

Sikkerhedsstyrelsen trak torsdag et forbud mod salg af fem typer solcelle-invertere tilbage. Begrundelsen er, at der alligevel ikke er dokumentation for, at inverterne udgør en sikkerhedsrisiko, som styrelsen ellers meldte ud i november. Samtidig åbner Sikkerhedsstyrelsen for, at de virksomheder, der har lidt tab i forbindelse med det fejlagtige forbud, kan få erstatning.

Læs også: Salgsforbud mod solcelleinvertere annulleres

Pressechef ved Sikkerhedsstyrelsen Dorthe G. Rasmussen siger til Licitationen, at parter, som mener, at de har haft ekstraomkostninger på grund af salgsforbuddet må opgøre og dokumentere deres økonomiske krav, og at der så vil ske en individuel vurdering.

Sure leverandører
Den mulighed vil en række virksomheder, ifølge Ingeniøren, benytte sig af. Virksomhederne Grøn Sol, Spar Solar, KM Solar og Blue Solar er alle ved at opgøre, hvad forbuddet mod salget af specifikke invertere har kostet. 

Claus Hybel, der er medindehaver af virksomheden Grøn Sol i Svendborg, mener at virksomhedens rennomé har fået skræmmer på grund af Sikkerhedstyrelsens fejl. Han blev i november blacklistet, fordi han ifølge Sikkerhedsstyrelsen var leverandør af livsfarlige installationer.

”Vi er blevet bestormet af kunder, som naturligt nok blev utrygge, og det har været svært at forklare, at Sikkerhedsstyrelsen har været på tynd is og har truffet en fejlagtig beslutning. Det har en enorm betydning for vores renommé, og vi har efterfølgende måttet forsvare os selv over for kommuner og andre offentlige kunder, som stempler os, fordi vi dukker op på Google med advarsler. Advarsler som er baseret på en fejl fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er meget stærkt kritisabelt, og det forsvinder jo ikke bare lige”, siger Claus Hybel.

Tekniq: Bør styrke kvalitetssikring
Hos Tekniq mener man også, at det er yderst problematisk, at Sikkerhedsstyrelsen på et forkert grundlag har skabt utryghed, dårlig omtale på markedet og unødige omkostninger.

Læs også: Fagfolk skriver: Solceller: Er vores lavspændingsnet parat 

”Sikkerhedsstyrelsen skal være eksponent for sikkerhed, kvalitet og valide oplysninger. Som branche skal vi kunne have tillid, og derfor må en sag som denne ikke gentage sig. Forbrugere, installatører og producenter har brugt rigtig meget tid og besvær på denne sag, siger Niels Jørgen Hansen, der er administrerende direktør i Tekniq, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at fejlen må give anledning til, at Sikkerhedsstyrelsen styrker kvalitetssikringen.

Opdateret 11-2-2014

-LA

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af redaktionen på websitet.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce