Skoler brandsikrer som aldrig før

Et stigende antal kommuner efterspørger automatiske brandalarmer til deres skoler og sender efterspørgslen op hos de sikkerhedsfirmaer og elinstallatører, der er aktive på markedet.

Centerdirektør Ib Bertelsen fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har fulgt udviklingen de seneste godt fem år, og han har ikke tidligere oplevet, at kommuner frivilligt brandsikrer deres skoler i det omfang, man ser nu - både når der er tale om nybyggeri og renovering.

Læs også: Brandalarmer sparer dyr forsikring

”Der er en historisk vækst i antallet af ABA-installationer, fordi en del kommuner brandsikrer deres skoler. Det gør de, fordi forsikringsselskaberne kræver af kommunerne, at de installerer godkendte ABA-anlæg, hvis forsikringspræmien ikke skal stige”, siger Ib Bertelsen.

Kunder ringer selv
Et af de fremgangsrige el-installatørfirmaer, der har travlt med ABA-salg er Fugmann i København. En årlig omsætningsvækst på 30-40 procent hos installatøren vidner om et marked, hvor efterspørgslen fra kunderne er stor.

”Markedet er vokset de seneste fem år, så det nu er nemt at sælge ABA, for det er typisk kunden, der kontakter os for at få et anlæg”, siger Niels Iversen.

Hos Installationsfirmaet Lindpro er der også glæde over kommunernes tiltagende ønske om at sikre skolerne. Lindpros brandansvarlige, Martin Andersen, oplyser, at både installations- og serviceaktiviteten på skoleområdet er øget gennem de seneste år, og at væksten fortsætter.  Han vurderer, at væksten vil fortsætte i årene fremover, hvor de automatiske brandalarmer i højere grad kommer til at være aktive i at slukke branden.

”Skoler sætter meget mere ABA op end for bare tre år siden, og vi er endnu ikke på max-niveau. Flere ABA-projekter skal udføres i 2015 og 2016, så vi kommer op på en niveau som før finanskrisen, og det næste scenarie bliver, når der kommer mere fokus på, at lade ABA være styrende i forhold til sprinklere, spjæld og adgangskontrol”, siger Martin Andersen.

En bølge af skolebrande
Interessen for ABA kommer efter de brandrige år 2007 og 2008, hvor skoler landet over blev ualmindeligt hårdt ramt af ildebrande. I 2007 var der 257 skolebrande. Året efter var skolerne lige så plaget af ildebrande. Alene i februar 2008, samme måned, hvor eleverne havde vinterferie, gik der ild i 38 skoler landet over.  Det høje antal brande fik kommunerne til at tegne brandforsikringer og forsikringsselskaberne til at stramme forsikringsbetingelserne. Det er det, der nu bonner ud i installatørordrer.

”Der er helt klart en tendens mod flere ABA-installationer på skolerne, og hovedparten har endnu ikke installeret noget anlæg, så der er et vældigt stort potentiale”, siger Hasse Larsen, formand for Sikkerhedsbranchens brandudvalg.

Projektering og indkøbspris
Indgangen til et brandsikringsprojekt sker typisk hos den kommunale bygningsforvaltning, hvor den risikoansvarlige vil sikre skolerne. Projekterne kan være en del af en større skolerenovering eller et specifikt ABA-projekt med op til 30 skoler – initieret af flere kommuner i samarbejde. Gennemførelsen af et ABA-projekt på skolerne kræver tålmodighed i både salgs- og projekteringsfasen. Fra den første kontakt med kommunen til aflevering til kunden kan der gå op til tre år, fortæller Martin Andersen fra Lindpro. Foruden de nationale bygningsregler har det lokale redningsberedskab egne regler samt fortolkninger af de nationale regler. Det gør det ekstra indviklet at projektere og gennemføre et projekt, hvor flere kommuner deltager og skal have deres egne lokale tillempninger.

Installering af et automatisk brandanlæg skal besluttes på byrådsniveau. Hvis man vil have kommunen til at tænke på en ABA-løsning, man kan matche som leverandør, er det en fordel at begynde salgsarbejdet med en dialog, inden man læser om de kommunale brandsikringsplaner i en byrådsbeslutning.

”Det er en god ide at gøde jorden, så der ikke kommer et tåbeligt projekt ud af udbuddet”, råder Hasse Larsen.

Når man kommer frem til tilbudsfasen, er det bare salgsprisen, det handler om for at vinde ordren, forklarer Fugmanns Niels Iversen. De konkurrerende komponenter er forholdsvis ens, så avancen skal ske på omkostningssiden. En smart projektering er vigtig, så man ikke leverer en guldløsning, hvor en mindre konfiguration med et simplere anlæg og færre detektorpunkter opfylder kravspecifikationen og tilfredsstiller kunden. Derefter skal grossisten byde ind med en lav indkøbspris.

”Man skal have et godt købmandskab, for der er stor forskel på, hvad vi kan købe komponenterne til”, siger Niels Iversen.